Vandborg Millen

Historie

Vandborg var centret for herredet Millen eller Milina, som var et len af Greven af Loon. Det blev første gang nævnt i 1143. Den ældst kendte herre var Walter af Millen (Walterus de Milne), som var seneschal for Lodewijk II af Loon.

Slottet blev første gang nævnt i 1365. Den oprindelige borg blev i det 14. århundrede omformet til en vandborg. Det bestod dengang af den ældre donjon, der blev udvidet til en firkantet vandborg med et porttårn og to side-tårne. I første halvdel af det 17. århundrede blev den ruinerede borg ombygget til et slot. Det blev en komfortabel adelsbolig uden militær betydning. Fra det 18. århundrede blev slottet ikke længere beboet permanent og faldt i forfald. I 1811 blev det købt af baron de Blisia, hvorefter en stor del af det blev nedrevet, herunder donjonen og tårnet på sydvestsiden. Kun øst- og vestfløjen forblev og fungerede siden da som en gård.

I 1972 blev rester af slottet erhvervet af kommunen og restaureret. Den 14. århundrede venstre tårn af kalksten har en gotisk hvælving. Det er en del af østfløjen, hvis alder muligvis går tilbage til det 12. århundrede.

Nutid

I dag ligger der et museum i borgen, hvor livet for adelen i det 16. og 17. århundrede skildres. Det er også et centrum for en række cykelruter i det omkringliggende område, der har det befæstede fortid som tema. I bygningen findes også en turist café, og vandborgen er frit tilgængelig.

Annemie Verlinde