Adolphe Sax

Her sidder Aolphe Sax hvilende på en bænk foran sit fødehus, med sin opfindelse i hånden.

Antoine-Joseph Sax, bedre kendt som Adolphe Sax, er den frugtbare og geniale opfinder og bygger af musikinstrumenter og så dagens lys den 6. november 1814.

Fader Charles-Joseph var snedker-tømrer af erhverv. Men han begynder hurtigt at bygge musikinstrumenter.

Charles-Joseph Sax er altså en selvlært og producerer træ- og messingblæseinstrumenter, og endda violiner og klaverer. Han får tildelt en snes patenter og perfektionerer sine instrumenter. Han deltager med succes i utallige udstillinger, hvor han opnår rosende anerkendelser.

Han opfinder og perfektionerer instrumenter og spiller dem også. Han er 16, da han viser fløjter og klarinetter i elfenben ved Industriudstillingen i Bruxelles.

1842 er året for det store vendepunkt i Saxs liv, som på det tidspunkt har sin nye opfindelse i hænderne: saksofonen. Adolphe Sax er næsten tredive, "den alder hvor mandens kreative talent bekræftes, hvor hans menneskelige personlighed får form."

Stedet at være i Europa — Paris — besætter ham, kalder på ham.

Sax gav hovedsageligt sit navn til fire store familier af instrumenter: saxhorn, saxtrompetter, saxtubaer, saksofoner. Familien af saksofoner består af syv instrumenter, fra sopranino og soprano, til bas og kontrabas, via alt, tenor og bariton. Disse instrumenter giver en helt ny og fascinerende klang, i en ny form, i messing og ikke længere i træ. Denne form, som Sax fandt og indførte, er en parabelkegle.

Instrumentet spilles med et rørblad. Det efterligner lyden fra et lavt instrument med bue. Og i dette ligger hele det tekniske hemmelighed bag saksofonen. Sax kender forholdsprincipperne indgående, og det er den viden, der uden tvivl får ham til at skille sig ud fra alle andre producenter.

Derefter følger smertefulde år for opfinderen, der må kæmpe imod sine modstandere, konkurrenter og efterabere, som forener sig for at bekæmpe ham. Hans personale bliver frarøvet ham, musikerne bliver forhindret i at spille hans instrumenter, der dukker hadske artikler op, med sårende karikaturer. Saksofonen bliver leveret efter, at mærket er blevet fjernet, og derefter ostentativt igen indført i Frankrig med nogle ændringer og nye mærker. Sax bliver ført for retten for at få sine patenter annulleret.
Alle disse instanser ruinerer Sax, som bliver erklæret konkurs tre gange: i 1852, 1873 og 1877. Alligevel forlader omkring tyve tusinde instrumenter Sax-værkstederne mellem 1843 og 1860, hvor en hundrede arbejdere arbejder.

Saksofonen blev ikke straks godt modtaget af de komponister, der var i den tid, på trods af de utallige rosende anmeldelser og det faste venskabsbånd mellem Sax og musikverdenen. Instrumentet havde en besværlig og langvarig opstigning i hele verden.
Men nogle forfattere, og ikke de mindst kendte, var så begejstrede, at saksofonen år efter år vandt mere indpas. Først i 1942 – et århundrede efter opfindelsen – blev den første officielle saksofonklasse oprettet på konservatoriet i Paris.

Skæbnen skåner familien Sax dog ikke. Syv ud af ti søskende til Adolf dør unge, og Charles-Joseph kæmper med økonomiske problemer. I 1853 rejser han til sin søn, som på det tidspunkt boede i Paris. Mesteren bliver da selv elev og vil frem til sin død, i 1865, fremstille saksofoner.

Den geniale Dinantese døde i Paris den 7. februar 1894. Hans krop hviler på den såkaldte “Montmartre-kirkegård”, i en gravkapel, ved siden af seks medlemmer af sin familie. En af hans sønner, Adolphe-Edouard, fortsætter virksomheden. I 1928 blev denne overtaget af det parisiske hus Selmer. Dinant kan med rette være stolt af Sax, den strålende Dinantese!

Willem Vandenameele