Krigsvold Hoeve Derycke-Martens

Cyriel De Ryckes gård

Til højre for vejen boede Cyriel De Rycke med sin hustru Rufina Demets og deres fire børn. Cyriel havde oplevet Første Verdenskrig der som barn. Derfor havde han besluttet at flytte til familie af sin hustru i Dentergem.

En søn beskriver det som følger:

Min far havde grimme minder fra den første krig. I slutningen af den stod tyske soldater og lavede mad i vores hus, mens vi sad i kælderen. Så kom soldater fra den franske hær, og der begyndte at være kamp over vores hoveder. To franske soldater mistede livet. (…)

For ikke at skulle opleve det en gang til, besluttede mine forældre at flygte til familie af min mor i Dentergem. Havde vi ikke gjort det, ville vi helt sikkert alle være omkommet. Ved sin tilbagevenden fandt min far sit hus brændt til grunden. Vi havde ingen bestik. Alt var brændt, der var kun et brugbart bål tilbage. Vi måtte samle nogle gryder fra soldater for at kunne spise. Vi havde heller ikke noget at sove på. Der var en hønsegarage på gården, og der lå endnu nogle kurve, hvor granater havde ligget. Dem lagde vi oven på hinanden for at kunne sove i den garage.

Krigshelvede på gården Martens

Til venstre var der alléen til gården Martens, nu ikke i brug. Leje-gården lå på et øjebliks afstand fra den nyretterede Leie, ikke langt fra Neerhoek-brug.

Her står vi for første gang ansigt til ansigt med det enorme krigsdrama, der har udspillet sig i denne region. Ikke mindre end syv medlemmer af familien Martens og en gæst fra Impe ved Aalst mistede livet under de forfærdelige maidage i 1940.

De tyske soldater var krydset den gamle Leie ved Tannerie Moderne i Olsene. De troede, de var kommet over Leie, men til deres overraskelse kom de tilbage til et vandløb, der ikke var nævnt på deres kort. Bag den Nye Leie stod det belgiske 19. Linjeregiment opstillet. De belgiske soldater skød mod tyskerne, der stort set ikke havde dækning på denne eng. Tyskerne vidste ikke, hvad der ramte dem, de blev skudt i ryggen og fra siden. De troede, at der var modstandsfolk i Neerhoek. Derfor myrdede de alle beboere, de fandt der.

Et øjenvidne beskriver:

Til højre for alléen til gården Martens grave af tyske officerer. På en vogn lå ligene af fader Martens og hans datter Anna side om side på lidt blodigt halm. Den ældste søn Jozef lå ved siden af de døde heste, der var spændt for. Moderen og hendes søster lå livløse nogle meter væk. Sønnen Jules og en dreng fra Lede, der var på besøg på gården, blev fundet døde ikke langt fra et betonrør. Den yngste søn Remi - tidligere savnet - blev senere fundet livløs under murbrokkerne.

To sønner, der kæmpede i den belgiske hær, vendte tilbage til den ødelagte og brændte gård. De talte 530 granathuller, hvor de kunne begrave deres dyr. Alligevel herskede der i flere måneder en næsten ulidelig stank i Neerhoek.

ludwigvan