Emilie Claeys

“Mænd skal stoppe med at se kvinder som deres ejendom, syndebuk, arbejdshest og fornøjelseskød.” Det er et citat fra ZIJkants forfader: Emilie Claeys.

Vi står her ved det tid tidligere tekstilmuseum for at mindes Emilie Claeys (født i 1855), en af de belgiske pionerer inden for kvinderettigheder. Som tekstilarbejder stod hun på barrikaderne for ligestilling i uddannelse, lige løn, kvinders stemmerettigheder og fødselskontrol. Feminisme går for Claeys hånd i hånd med socialisme. Hun undgik ikke noget kontroversielt emne. Dette blev ikke altid modtaget med velvilje, selv ikke inden for hendes eget parti.

Emilie Claeys blev født den 8. maj 1855 i en arbejderfamilie i Gent. Hendes far var caféindehaver, hendes mor en hjemmearbejdende væver. Da hendes far døde i en ung alder, bidrog hun til familiens indtægter. For at få mad på bordet til sine fire søskende gik hun i arbejde som spinder i en tekstilfabrik og som stuepige hos borgerskabet.

I løbet af sit arbejde i tekstilfabrikken så Claeys, hvor dårligt kvinder blev behandlet i tekstilarbejdet, og hun udviklede sin retfærdighedssans og drivkraft til at fremhæve samfundsmæssige spørgsmål: “I fabrikken arbejder vi 12 til 13 timer om dagen. Ofte udfører vi det samme arbejde som mændene, men vi får kun halvdelen af, hvad de tjener. Ikke fordi vi arbejder mindre hårdt eller leverer dårligere arbejde, men fordi vi er kvinder.”

Da hun blev bekendt med den socialistiske bevægelse, var Claeys i 1886 med til at stifte Socialdemokratisk Propagandaclub for Kvinder. Klubben arbejdede blandt andet for kvinders stemmerettigheder, økonomisk uafhængighed for kvinder og deres ret til arbejde. Ligestilling inden for familien, i lovgivningen og på arbejdsmarkedet: det var, hvad Emilie Claeys stræbte efter.

Sammen med den hollandske Nellie van Kol startede Claeys i 1893 det månedlige tidsskrift ‘De Vrouw’, hvor de offentliggjorde appeller for blandt andet lighed i uddannelse, lige løn for lige arbejde og afskaffelse af kvinders juridiske undertrykkelse. Under pseudonymet Lilian skrev Claeys også skrifter om fødselskontrol og præventionsmidler, hvilket på det tidspunkt var strengt forbudt.

Takket være interventionen fra Socialdemokratisk Propagandaclub for Kvinder tog det Belgiske Arbejderparti (forgænger til Vooruit) i 1893 kvinders stemmerettigheder med i sit program. Alligevel var de høje herrer fra kirken og kapitalet imod kvinders stemmerettigheder samt imod det generelle, enkle stemmeret for mænd. De liberale og katolske partier ønskede, at BWP skulle opgive kravet om kvinders stemmerettigheder, hvilket også endte med at ske. Senere blev kvinders stemmerettigheder revideret og endelig realiseret i Belgien i 1947, næsten 30 år efter at den almindelige stemmerettighed for mænd blev indført.

Efter en militær aktivistisk udbrændthed og en opskruet skandale, hvor Claeys blev peget ud, forsvandt hun stille og roligt fra scenen. Hun levede et tilbagetrukket, fattigt liv indtil sin død den 16. februar 1943.

Takket være Emilie Claeys modnede sindene sig, og kvinderettighedsbevægelsen blev stærkere. Hun var en pioner inden for kvinderettighedsbevægelsen og satte gang i en emansipationsproces, som blev videreført af senere feministiske bevægelser og til sidst ville føre til tildelingen af kvinders stemmerettigheder i 1948.

Også nu er ZIJkants temaer stærkt præget af Claeys' mission: lige løn for lige arbejde, lige fordeling af reproduktivt arbejde, egen herre over egen krop og den politiske repræsentation af kvinder.

ZIJkant