Tysk Soldaterkirkegård Vladslo

Beskrivelse[rediger | rediger kilde]

Begravelsespladsen ligger i Praatbos, tre kilometer nord for centrum af Vladslo, nær grænsen til Koekelare. Det er en stor grøn plæne med mange små gravsten med navnene på soldaterne. Imellem står nogle kors og egetræer.

Sørgende Forældre[rediger | rediger kilde]

Sørgende Forældre

På begravelsespladsen står de granitte statuer af det Sørgende Forældre, lavet af den berlinske kunstner Käthe Kollwitz til minde om hendes attenårige søn Peter Kollwitz. Han havde frivilligt meldt sig som musketer og faldt den 23. oktober 1914 i det nærliggende Esen.[1] Peters grav ligger lige foran de sørgende forældre. Det originale gravkors for Peter Kollwitz står i det In Flanders Fields Museum.

I statuerne har Käthe Kollwitz lavet et udskåret portræt af sig selv og sin mand Karl.[2] De adskilte statuer oplever deres sorg hver for sig. Den knælende far stirrer på sin søns grav og har armene krydset over brystet. Moderen er afbildet med bøjet hoved og har hånden på sin nakke, som om hun vugger et barn. Der er ingen spor af stolthed over den faldne helt eller taknemmelighed for det bragte offer. I deres sorg og savn ser det ud til, at forældrene især beskylder sig selv for at have sendt deres barn i krig. Nazisterne betragtede derfor Käthe Kollwitz' kunst som "degenereret".

Historie[rediger | rediger kilde]

De første tyskere blev allerede begravet i Praatbos i oktober 1914, under Slaget ved Ijser. Hæren installerede også en førstehjælpspost, hvor mange sårede døde, hvilket fik begravelsespladsen til at vokse og tælle mere end tre tusinde døde ved krigens slutning. Lange Max Museum ligger seks kilometer fra begravelsespladsen.

Mellem 1956-1958 blev mere end hundrede små tyske militære begravelsespladser, der var spredt over Flandern, reduceret til fire. De jordiske rester blev overført til de samlede begravelsespladser i Hooglede, Langemark, Menen og Vladslo. Fra mere end tres steder blev der flyttet over 20.000 grave til Vladslo.

Statuerne af de sørgende forældre blev den 24. juli 1932 placeret på den tidligere begravelsesplads ved rugmarken i Esen, i nærværelse af kunstneren. De blev også overført til Vladslo i 1957. Begravelsespladsen blev omreguleret af den tyske arkitekt Robert Tischler og vedligeholdes af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge.

I begyndelsen af 1996 foreslog Käthe Kollwitz' barnebarn at erstatte Sørgende Forældre med en kopi og flytte de originale til Berlin. Den flamske regering afviste dette, og i 1997 blev begravelsespladsen beskyttet som monument.[3]

Hyldest[rediger | rediger kilde]

Gravstedet er blevet sunget af Willem Vermandere i sin sang "Vladslo", der blev udgivet i 1995 på albummet Mit Flandern.

I 2018 blev der lavet en kopi af Sørgende Forældre, som efter en "fredsrejse" gennem Europa blev placeret på den tysk-russiske soldaterbegravelsesplads i Rzjev, hvor Käthe Kollwitz' barnebarn ligger.[4]

Eksterne links[rediger | rediger kilde]

(de) Deutscher Soldatenfriedhof Vladslo, på Volksbund Deutsche Kriegsgräberstätten website

(en) Vladslo German Cemetery.

Tysk militær begravelsesplads Vladslo, på WO1.be

(en) Tysk militær begravelsesplads Vladslo (Soldatenbegravelsespladser i Flandern: Vladslo).

(en) Ypres: Vladslo German Cemetery.

Commons har mediefiler i kategorien Deutscher Soldatenfriedhof Vladslo.

Litteratur

Kathelijn Vervarcke (2013), Peter Kollwitz (Brugge: De Klaproos), 120 sider.

Noter

↑ Umådelig sorg og selvbeskyldning, De Standaard, 23. oktober 2014

↑ Sørgende forældre

↑ Tysk militær begravelsesplads - Registreringskort for bevaringsværdig kulturarv

↑ http://www.ediksmuide.be/nieuws/nieuws/treurend-ouderpaar-bis-op-weg-naar-rusland/

Kategorier: 

Bevaringsværdig kulturarv i Diksmuide

Begravelsesplads fra første verdenskrig

Tysk militær begravelsesplads i Belgien

Beskyttet monument i Flandern

KILDE: Deutscher Soldatenfriedhof Vladslo - Wikipedia

Joris Broché