Neogotisk med accenter

Ved slutningen af det 19. århundrede var den gamle hospital kapel i behov for udskiftning eller restaurering. Planerne kunne dengang realiseres takket være generøsiteten fra den velhavende Aarschot-rente Lodewijk Van Haesendonck. I sit testamente af 15. november 1900 overførte han beløbet på 210.000 franc til Kommissionen for Borgerlige Guds Huse for at opfylde søstrenes ønske. Man valgte at bygge et nyt hus efter tegningerne fra arkitekt Pieter Langerock.

Den kirkelige arkitektur var på det tidspunkt stadig præget af ‘neogotik’. Udefra er dette tydeligt i bygningernes vertikalitet og brugen af spidsbuer, som vi også ser i middelalderens kirker. Neogotik opstod omkring 1860 som en slags nationalistisk arkitektur i det unge Belgien, der henviste til den flamske storhed i middelalderen, men på den anden side bliver dette også arkitekturen for den katolske kirke i Belgien som en reaktion på den antiklerikale stemning i den periode.

Vigtigt er det, at denne arkitektur gør brug af moderne teknikker og materialer. Ikke tilfældigt kender vi i denne periode en blomstrende murstenindustri. Og denne mursten kombineres ofte med elementer af hårdsten. Den hårdsten anvendes af både tekniske og æstetiske grunde. Her ser vi det brugt blandt andet i dråbe lister, spidsbogen ved indgangen med enkel udsmykning, overliggerne bestående af en enkelt sten over vinduerne, gennembrydning i vinduerne og den tunge sothængende plint mod sprøjtende vand.

Jan Rymenams