Gisanten Jan og Joanna, enkelt men moderigtigt

I sidevæggen af Sint-Ambrosiuskirken ser du et bemærkelsesværdigt stort gravmærke i Maaslands kalksten. De foreslåede personer er Jan van Hoen og hans hustru Joanna van Gulpen. Stenen daterer sig tilbage til det 17. århundrede. Hvad vi nu ser som en opretstående sten udenfor kirken, lå oprindeligt fladt vandret på en forhøjet sarkofag af sort marmor i koret af den gamle kirke i Rummen.

Figurerne ser ud til at vakle mellem at ligge og stå, men hovedet ligger tydeligt på en pude. Hænderne er foldet i bøn, og øjnene er lukket. Personerne er i fuld vigør, med en alder på omkring 30 år. Dette var en idealisering af virkeligheden, for Joanna var en gammel kvinde, da hun døde. Denne typiske fremstilling kalder vi ‘gisant’. Der er kun få at se i Hageland.

Selvom figurerne er betydeligt større end en normal person fra den periode, er præsentationen forholdsvis naturtro. Jan har den frisure, der er karakteristisk for den periode: lange lokker, en pæn midterskille, en overskæg og en lille skægpryd på hagen. Over sit rustning bærer han en tabard. Ved håndleddene kan du se folderne fra den linned underkjole, den såkaldte ‘gauntlet’. På sin venstre side bærer han et langt, spidst sværd, en ‘rapier’, hængende ved en bæresnor. Løven ved hans fødder peger ikke så meget på mod, men især på autoritet og magt.

Joanna er, på trods af hendes adelige og rige herkomst, klædt enkelt. De løse krøller, der samles i en knold, er beskedent dækket af en trekantet ‘coif’ og et langt hovedtørklæde. Hun har en jakke på, der foran ender i en spids. ærmerne ser ud til at være bundet sammen med et bånd om håndleddene, og her ser vi også linned underkjolen (ponjetten). Tag også et kig på fødderne; de er iført spidse strømper og en slags åbne sandaler med remme (lachets).

At Jan van Hoen var stolt af sin afstamning ser vi på de talrige våbenskjold på siderne.

Jan Rymenams