Den gamle præstegård i Rummen, stolt over de udenforstående

Vi ser porten til den tidligere præstegård i Rummen ved en lang, grøn allé af platantræer. Dette er privat grund.

Denne smukke præstegård antyder, at klosteret i Averbode tog sig godt af sine udendørs ejendomme. Ved Tridentinerkonciliet (1545-1563) blev det fastslået, at der skulle lægges større vægt på sjælesorg for sognemedlemmerne, og at præsten skulle bo i sognet. Det havde åbenbart ikke altid været tilfældet. Klostre byggede præstegårde, der ikke kun skulle sørge for deres egen livsfornødenhed, men også skulle udstråle en vis prestige. Det skete også i Rummen, og i 1630 blev der her bygget et lukket kompleks bestående af flere bygninger, bolig, lade og stalde, omgivet af en bred grav med en omkreds på ca. 170 ved 40 meter. Der var også en køkkenhave, en frugthave og en lille skov til brænde.

Vand var vigtigt, både som drikkevand og til muligheden for at opdrætte fisk. Præstegårdene ligger derfor lidt lavere i landskabet. Graven gav også beskyttelse mod uønskede besøgende. Også porten havde en rolle i sikkerheden.

På ejendommen var der en eller flere lader, såkaldte tiendelader med det formål at opbevare tienderne (naturafgifter) midlertidigt, inden de blev transporteret videre til de større, centraliserede lagerlåger eller 'spiker'.

Tilsyneladende blev denne præstegård grundigt genopbygget i det 18. århundrede, og det hele kom til at ligne det modeprægede 'entre cour et jardin': bolig med en gård foran til at modtage gæster og en køkken- og prydhave bagved. I det 19. århundrede udviklede haven sig til en 'jardin anglais'

Jan Rymenams