Tysk Evern

Tysk Evern ligger mellem naturreservatet Lüneburger Heide og naturparken Elbufer-Drawehn ved Ilmenau. Som den befolkningsmæssigt største medlemskommune tilhører Tysk Evern Samtgemeinde Ilmenau, som har sit administrationscenter i kommunen Melbeck. Kommunen Tysk Evern ligger som forstad sydøst for byen Lüneburg og danner sammen med byerne Adendorf, Bardowick og Reppenstedt samt Vögelsen og Wendisch Evern et tætbefolket område omkring kernebyen med i alt ca. 30.000 indbyggere. Navnet opstod i forbindelse med den begyndende tyske østkolonisering i det 8./9. århundrede i modsætning til det slavisk beboede Wendisch Evern.
I begyndelsen af det 20. århundrede fandt den dengang ved Lüneburg Museum beskæftigede arkæolog Michael Martin Lienau en række flintværktøjer, som ifølge nutidens viden kan dateres til den såkaldte Ahrensburger kultur i den yngre stenalder for ca. 12.000 år siden. Den nævnte fundplads lå ved den høje bred af Ilmenau. Fra Ilmenau-området ved nabobyerne Melbeck og Bienenbüttel findes lignende fundpladser, som også kan dateres til den periode. Lienau var også den, der begyndte udgravningen af en hel række gravhøje, som lå omkring det såkaldte Wandelfeld, og af hvilke de sidste eksemplarer var blevet undersøgt af Friedrich Laux i 1970'erne. De ældste gravhøje stammer fra den afsluttende yngre stenalder og den efterfølgende bronzealder. Den mest kendte fund var en begravelse af en kvinde rigt udstyret med bronzesmykker, som blev udgravet i gravhøj nr. 17. Den dateres til den mellemste bronzealder og er ca. 3300 år gammel. Denne "Dame fra Tysk Evern" tilhører dermed den såkaldte Lüneburger gruppe fra den ældre og mellemste bronzealder. De nyeste endnu kendte begravelser i nærheden af gravgruppen på Wandelfeld stammer fra jernalderen; fundene opbevares på Lüneburg Museum.

Wikipedia