Slott Mansfeld

Borgbakken bærer ruinerne af en betydningsfuld fæstning samt ruinerne af tre slotte fra Mansfelder greveslægt og den fuldstændig bevarede slotskirke.

Lang før den første skriftlige omtale i 1229 eksisterede en romansk befæstning som sæde for den gamle mansfeldiske greveslægt. Navnet Mansfeld blev først nævnt i 973. Ved udgravninger fandt man resterne af et borgtårn og en mur i opus spicatum-byggestil, som kan dateres til den sene del af 1100-tallet. I 1060 er en greve Hoyer af Mansfeld kendt som grundejer. I 1229 uddøde den gamle greveslægt med Burchard I., og borgen forfaldt, efter at hans døtre Gertrud og Sophie delte grevskabet; den ene var gift med en burggraf fra Neuenburg, den anden med en burggraf fra Querfurt. Sønnen til den anden, greve Burchard V. af Querfurt, bliver i 1260 også greve af Mansfeld og tager i 1264 sin plads på borgen. På dette tidspunkt er større istandsættelsesforanstaltninger sandsynligvis nødvendige. Han grundlægger greverne af Mansfelds anden stamme, som fra 1267 til 1412 også er herrer i Schraplau.

Wikipedia