Kamp Bathorn

Kamp Bathorn var det fjortende af de femten Emslandlager. Lager XIV lå halvvejs mellem Hardenberg og Lingen.
Kamp Bathorn blev bygget i juni 1938 som straflejr for 1.000 justitsfanger og blev næsten straks delvist nedrevet, da barrakkerne var nødvendige til opførelsen af den såkaldte Westwall. I august 1939 opholdt 228 fanger sig der. I september 1939 blev lejren overtaget af Oberkommando der Wehrmacht til indkvartering af krigsfanger. Bathorn blev Stalag VI C Bathorn. Det fik Alexisdorf, Dalum, Fullen, Groß Hesepe, Wesuwe og Wietmarschen som afdelinger. I forbindelse med Emslandlageret var lejren kendt som Lager XIV Bathorn. På den officielle liste over tyske koncentrationslejre er lejren ikke nævnt. Efter overtagelsen af Wehrmacht blev ca. 5.000 krigsfanger optaget i lejren. I december 1939 kom der yderligere 571 polakker til. Alle disse fanger blev anvendt i grevskabet Bentheim til vejbyggeri, grave af vandveje og i landbruget. Fra maj 1940 kom der mange nederlandske krigsfanger til, som dog kun opholdt sig her i nogle få uger. Efter nederlanderne kom 10.000 franske fanger, der var ankommet i et march på 450 km fra Dunkerque. I forhold til andre fanger, især russerne, havde francerne det komfortabelt, da de havde deres fulde oppakning med sig. Maksimalt har de lejre, der falder under Stalag VI C Bathorn, haft et samlet antal fanger på 27.313 personer.

Wikipedia