Antikmuseum ved Leipzigs Universitet

Antikmuseet ved Universitetet i Leipzig er en af de største universitetsamlinger af antik lillekunst i Tyskland.
Grundlaget for samlingen blev lagt i første halvdel af det 18. århundrede, da de første antikke genstande kom til universitetet. I 1734 brugte Johann Friedrich Christ, der var professor i poesi, allerede udstillingsobjekter fra samlingen i sine forelæsninger. Fra begyndelsen af 1800-tallet fik antiksamlingen titlen et kabinet for archeologi og kunst. Mens grundlaget for samlingen i starten hovedsageligt bestod af antikke mønter, gemmer og gipsafgivelser, ændrede dette sig, da 50 græske og etruskiske vaser kom til Leipzig ved formidling af Eduard Gerhard. Allerede samme år blev samlingen udvidet med antikviteter fra W. G. Beckers samling, som han havde købt på en rejse til Italien. I de efterfølgende år blev samlingen betydeligt udvidet med mange tilgange af tonlamper, terracottaer og andre skulpturer. I den anden halvdel af det 19. århundrede begrænsede man sig i nyerhvervelser især til gipsafgivelser. Dette blev indledt under Johannes Overbeck. Først i 1897, med købet af Friedrich Hauser-samlingen, som indeholdt betydelige antike udstillingsgenstande, blev originale objekter i større omfang erhvervet igen. I det første årti af det 20. århundrede, under ledelse af Franz Studniczka, voksede samlingen yderligere med cirka 300 værdifulde udstillingsgenstande, der blev doneret af amerikanerne Edward Perry Warren og John Marshall, herunder et betydeligt marmorhoved af Alexander den Store.

Wikipedia