Rhön

Rhön er et middelhøjland, der strækker sig over cirka 1500 km² i grænseområdet mellem de tyske regioner Bayern, Hessen og Thüringen. Størstedelen af dens kerneområde, samt dele af dens ikke-vulkaniske, sydlige skråninger i Bayern, ligger i det omtrent 1850 km² store biosfærereservat Rhön. Bjerglandet i det yderste sydøstlige område af det østhessiske bjerge er overvejende af vulkansk oprindelse. Det højeste bjerg i Rhön er med 950 m. over havets overflade den vandkuppe, der ligger i Hessen, som også er det højeste bjerg i Hessen. Der er flere skisportsområder i Rhön.
Oprindelsen af navnet Rhön, hvis tidligste skriftlige omtale som Rone nemus først stammer fra året 1228, er indtil i dag ikke entydigt afklaret. På den ene side formodes en keltisk, på den anden side en germansk oprindelse af betegnelsen. Den keltiske oprindelse ses i ordene roino samt rinn eller rann. I betragtning af det forhold, at kelterne boede i det nuværende Sydtyskland, men ikke i det nuværende Øst- eller Midttyskland, synes betegnelsen Rhön som "forbjerg" set fra de "sydtyske" kelters synspunkt ikke at være urimelig i forhold til det mere omfattende og højere Thüringer Wald. Germanske rødder af navnet Rhön forbindes med det oldnordiske ord hraun, der betyder "stenet land" eller "grusørken" og som f.eks. findes i det danske ord røn, der stadig er i brug i dag. At "hraun" i moderne islandsk er termen for lava og lavaland, anses som en særlig overbevisende indikation på den germanske oprindelse, da Rhön også i vid udstrækning består af vulkanske bjergarter. Det oldnordiske hraun siges at stamme fra det meget gamle germanske ord hraunjo, som ikke er bevaret i det moderne tyske sprog. Derfor betragtes navnet Rhön som en indikation på, at germanernes hjemland ikke, som traditionelt antages, lå i det sydlige Skandinavien, men i det nuværende Midttyskland. Et sådant sammenhæng mellem navnet Rhön og dens geologi kræver dog, at de gamle germanere måtte have besiddet visse geologiske færdigheder, og at med ordet hraunjo blandt andet specifikt blev betegnet vulkansk bjergart eller tilsvarende bjergformationer, der er karakteristiske for Rhön. Denne særlige betydning skulle have været bevaret i ordet hraun helt frem til det 9. århundrede, da vikingerne koloniserede den ret afsides ø Island og "genkendte" bjergarten der ud fra dens karakteristiske egenskaber. På grund af det relativt lave kulturelle niveau blandt de gamle germanere og vikinger synes et sådant scenarie ret usandsynligt, og eftersom der i de gamle germaneres bosættelsesområde ikke fandtes aktive vulkaner, er det sandsynligt, at ordet hraun først fik betydningen "lava", altså "vulkan-bergarter", efter opdagelsen af Island.

Wikipedia