Stadskirke Lutherstadt Wittenberg

Bykirken og sognkirken St. Marien i Lutherstadt Wittenberg er som borgerkirke prædikenkirken for reformatoren Martin Luther og Johannes Bugenhagen. Her blev den hellige messe for første gang fejret på tysk, og nadveren blev for første gang "i begge gestalter", i brød og vin, delt ud til menigheden. Kirken er dermed moderkirken for reformationen. Siden 1996 har bykirken og sognkirken St. Marien været en del af UNESCOs verdensarv.
I 1187 blev sognkirken St. Marien nævnt første gang i skrift. Oprindeligt skulle det have været en trækirke, som tilhørte bispedømmet Brandenburg. Omkring 1280 opstod det nuværende alterområde og dets sydlige sideskib. Mellem 1412 og 1439 blev skibet erstattet af den nuværende tre-skibede hal, og tårnene blev opført, som først var kronet med en stenpyramide. I 1522, under den af Andreas Bodenstein initierede billedstorm, blev næsten alle indre dele skrællede og fjernet. Martin Luther vendte derfor tilbage fra Wartburg til Wittenberg og holdt her sine berømte Invokavit-predikener. Under Schmalkaldiske krig i 1547 blev stenpyramiderne fra tårnene fjernet for at skabe platforme til kanoner. I 1556 blev de ottedelte kupler placeret på platformene, samt en klokke og en vagts bolig blev opført. Derefter blev østgavlen og den tilstødende stue til ordinerede tilføjet. I 1811 blev kirkens indre indrettet i nygotisk stil efter planer fra bygmester Carlo Ignazio Pozzi.

Wikipedia