Slaget ved Fehrbellin

Slaget ved Fehrbellin var en kamp under den Svensk-Brandenburgiske Krig, hvor svenske og brandenburg-preussiske tropper mødtes den 18. juni jul./ 28. juni 1675 greg. i og omkring Fehrbellin. Slaget var et tilbagetrækningsslag, hvor de brandenburgske tropper besejrede de svenske tropper, som tidligere havde besat dele af Brandenburg. Målestokken for antallet af deltagere gør det til et slag af mindre størrelse, men det var af stor betydning for Brandenburg-Preussen.

Kurfyrst Friedrich Wilhelm befandt sig under den Hollandske Krig på en felttog mod Frankrig i Alsace. Her havde de kejserlige og brandenburgske tropper netop lidt et nederlag ved Türkheim, som tvang dem til at forlade stedet. I december 1674 marcherede svenske tropper under øverstkommanderende generalmajor Wolmar von Wrangel, en halvbror til Carl Gustav von Wrangel, ind i Mark for at tvinge Friedrich Wilhelm til at trække sine tropper tilbage fra Øvre Rhin. Dette skete under pres fra Frankrig, som pressede Sverige til dette skridt med subsidier og snu taktikker. I Erstein fik Friedrich Wilhelm kendskab til svenskerne, der marcherede ind i Mark Brandenburg. Herefter førte han sine tropper til Breit, hvor de tog vinterkvarter. Efter vinterens slutning brød de brandenburgske styrker den 26. maj jul./ 5. juni 1675 greg. op i tre kolonner og nåede Magdeburg den 11. juni jul./ 21. juni 1675 greg.. Dette var en meget god marchpræstation og bidrog til at overraske svenskerne, der ikke havde regnet med ankomsten af de kurfyrstlige tropper. Dog blev denne kraftanstrengelse betalt med en udspredning af marchkolonnen og fraværet af næsten hele infanteriet. Massen af infanteri var to dagsmarcher bagud.

Wikipedia