Oranienburger Kanal

Oranienburgerkanalen i delstaten Brandenburg blev bygget fra 1832 til 1837 som en kunstig Havelarm på grund af de vanskelige skibsfartsforhold nedenfor Oranienburger møller. Den afleder ovenfor den tidligere borg Neumühl fra Friedrichsthaler Havel og omgår byområdet i Oranienburg mod vest, indtil den munder ud i Oranienburger Havel mellem Pinnow og Borgsdorf. Nord for Oranienburg krydser den ved Friedenthal den ældre Ruppiner Kanal, hvilket skabte kanal krydset Oranienburg. Langs kanalen blev der bygget to sluser. Slusen i den nordlige del i Sachsenhausen er i dag ude af drift og fungerer kun som en dæmning. Slusen Pinnow i den sydlige del er derimod fortsat i drift.
Med færdiggørelsen af den store skibsfartsvej Berlin-Stettin i 1914 blev størstedelen af erhvervsskibsfarten fra og til Oder og øvre Havel ledt over denne. Siden ødelæggelsen eller nedlæggelsen af sluserne i den nordlige kanalafsnit er skibstrafikken i denne retning helt stoppet. Oranienburgerkanalen udgør i dag blot forbindelsen mellem Ruppiner Kanal og Havel-Oder-vandvejen. Den sydlige del af kanalen bruges næsten udelukkende af sportbåde, der om sommeren sejler til og fra Ruppiner-vandene. Den nordlige del op til den tidligere sluse Sachsenhausen anvendes næppe. Kanalen har en bundbredde på 9,42 meter og en minimumsvanddybde på 1,41 m. Ifølge udviklingskonceptet for byen Oranienburg er der planlagt en genopretning af den nordlige sektion fra slusen Sachsenhausen til kanal krydset.

Wikipedia