Würschnitz

Floden udspringer som Beuthenbach ved grænsen af byområderne Grüna og Beutha i Midter Erzgebirge på ca. 518 m o.h. Oprindeligt udsprøjtede bækken omtrent 600 m østpå på ca. 550 m o.h. Denne del ligger under den tidligere jernbanelinie Zwönitz–Chemnitz Syd og er i dag rørlagt. Fra Neuwürschnitz kaldes den derefter Würschnitz. I Steegenwiesen forenes den med Gablenzbach, som også kaldes Stollberger Wasser. Disse to hovedkilder har et omtrent lige stort opland på hver 40 km² og dræner Stollberg-Beuthaer Højlandet.
Fra Steegenwiesen til Klaffenbach strømmer Würschnitz gennem et lille landskab i Erzgebirge bassinet, Pfaffenhainer Würschnitztal. Med sine bløde skråninger er det knap mere end 20–40 m indskåret. Selv de vidt udsatte, løssede dækkede, bjergside hælder næsten umærkeligt op til foden af bjergrandtrinnet. Imellem strækker der sig en usædvanligt bred eng med 400–600 m. Kun Porfyrtuffen fra Neukirchener Skov indsnævrer denne kortvarigt til omkring 200 m. Derimod udvider den sig ved Steegenwiesen til 1000 m. Dermed danner denne dalstrækning en meget flad skylleformet dal, som i denne form sjældent forekommer selv i bakkerne.

Det er tydeligt, at Würschnitz, som løber parallelt med bjergafskydningen, mangler erosionsimpulser, da den gennemsnitlige længde hældning i dalen kun er 5 meter pr. kilometer. Dette forklarer den tidligere konstante svingning i flodløbet og den deraf følgende brede dal, som hovedsageligt er dækket med siltede sedimenter. Den er bredt stuvnet og grundvandet. Moderat til stærkt stuvnet er også store dele af de flade dalbakker, især de sydlige, hvor landbrug først har været lovende siden dræningen. Denne 10 km lange, flade og våde dal var i lang tid næsten ubeboet og forblev også frem til det 19. århundrede transportfjendtlige. Med undtagelse af Hagenhufendorfet Pfaffenhain, der blev grundlagt ved nordskråningen, eksisterede der kun få møller og Neukirchener vandborg.

Wikipedia