Stort fælles-synagoge

Den Store Menighedssynagoge i Leipzig var den ældste og mest betydningsfulde synagoge i byen. Den blev bygget 1854–1855 efter planer af Semper-eleven Otto Simonson. Grundstenen blev lagt den 9. september 1854. Den 10. september 1855 blev den nye synagoge overdraget til sin bestemmelse af rabbi Adolf Jellinek. Under novemberpogromerne blev Guds hus sat i brand om natten fra den 9. til 10. november 1938 og ødelagt. Fra den 11. november 1938 til den 12. februar 1939 blev ruinen revet ned for regning af den Israelitiske Religionsmenighed. Synagogen lå umiddelbart vest for Promenaderingen på hjørnegrunden Gottschedstraße 3 / Zentralstraße.

Synagogen havde grundplanen af et dragekvadrat. To rækker med hver fire søjler adskilte hovedskibet fra sideskibene, idet sideskibene på grund af grundplanen var skåret skråt af. I vest stod et tårn i midteraksen af hovedskibet. Mellem de ydre vægge af sideskibene og de ydre afgrænsningsmure var der hjørnerum, hvor tårne med trapper var indbygget. Disse tårne gjorde det muligt at få adgang til kvindeemporen. Til vesttårnet i midteraksen af hovedfløjen sluttede sig mod nord en lavere bygning med indgang, forhal, garderober, gård og en lille hverdags-synagoge.

Wikipedia