Kloster Ebrach

Klosteret blev grundlagt i 1127 som det første cistercienserkloster vest for Rhinen i Tyskland af brødrene Berno og Richwin, franske adelsmænd, i den skovklædte dal ved den midterste Ebrach og underlagt moderkloosteret Morimond. Klosterets grundlæggelseslegende fortæller, at en vildsvin viste munkene stedet for klosterets grundlæggelse ved at tage abbedens stav og kaste den på stedet for det senere kloster. Abbedens stav og vildsvinet fremtræder derfor gentagne gange i abbedens våbenskjold og indtil i dag i Ebrachs kommunevåben. Grundlæggelseskonventet bestod af tolv munke og abbed Adam. Som medstifter nævnes også den senere staufiske konge Konrad III., hvis kone Gertrud blev begravet i 1146, og hans søn Friedrich i 1167 i den første klosterkirke i Ebrach, som blev indviet i 1134. Den lå i området for det nuværende sydlige sideskib.

Under abbed Adam, der var en indflydelsesrig personlighed i kirkelige og verdslige kredse og en fortrolig med den hellige Bernhard af Clairvaux, havde klosteret en første blomstringsperiode. Seks datterklostre blev grundlagt: Stift Rein, Kloster Heilsbronn, Kloster Langheim, Kloster Nepomuk, Kloster Aldersbach og Kloster Bildhausen.

Wikipedia