Bergfriedhof Ruhpolding

Den gamle del af bjergkirkegården er fredet og er registreret under nummer D-1-89-140-15 i den bayerske monumentliste. Underjordiske middelalderlige og tidligmoderne fund i området omkring kirkegården og sognekirken er ligeledes registreret som en naturhistorisk monument under nummer D-1-8241-0003 i monumentlisten.

Allerede før man i 1738 påbegyndte byggeriet af Georgskirken, lå kirkegården i Ruhpolding præcis på det sted, hvor bjergkirkegården også findes i dag. På stedet for sejlsælen stod på det højeste punkt af kirkegården en gotisk sognekirke, som imidlertid var blevet bærende i det tidlige 18. århundrede og som man nedrev før byggeriet af den nye sognekirke. Ved siden af den gamle kirkes dårlige tilstand var klager fra Ruhpoldinger-befolkningen medvirkende til, at man dengang tog fat på både genopbygningen af kirken og omformningen af kirkegården. Dengang blev afdøde ofte begravet kun dækket med linned og lidt jord. I et indlæg henvendte sogneforeningen sig til myndighederne og kritiserede de uacceptable forhold på kirkegården. I dette brev står der, "at det er uacceptablet, at knoglerne ligger bare og lugten fra de døde er ikke længere tålelig." Der blev også udtrykt et ønske om en mur og faste stier på kirkegården. Myndighederne efterkom endelig, og således blev omformningen af kirkegården og byggeriet af den nye sognekirke påbegyndt.

Wikipedia