Granadas katedral

Granadas katedral er en meget stor kirke, hovedsageligt fra renæssancetiden. Katedralen er 115 meter lang og 67 meter bred. Den er viet til Jomfru Maria fra Inkarnationen.

I 1501 besluttede det katolske kongepar at bygge en ny, stor katedral på stedet for byens vigtigste moské.

Arbejdet skred frem, men langsomt. Siloé døde i 1563, og hans design skulle endnu gentagne gange blive tilpasset. Den vestlige facade blev således designet af Alonso Cano lige før hans død i 1667. I 1704 blev byggeriet stoppet. Af de to planlagte tårne forblev det nordlige ufærdigt, og på stedet for det andet tårn opstod der fra 1705 til 1759 den barokke kuppelkirke Iglesia del Sagrario i form af et græsk kors.

Det runde præstekor af Siloé i renæssancestil er arkitektonisk det vigtigste og mest originale element i katedralen. Diameteren er 22 meter, og højden op til kuplen er 45 meter.

I skibet falder især de to store forgyldte orgler fra det 18. århundrede i øjnene. I hovedkapellet findes der i Antwerpen fremstillede glasmalerier fra det 16. århundrede med scener fra Jesu liv og lidelse. I nissenrækken derunder er der anbragt en række sydende store lærreder af Alonso Cano med scener fra Marias liv. Katedralen ejer også flere andre værker af Cano, såsom en statue af Den Ubesmittede Undfangelse i sakristiet.

Selvom den i dag er adskilt fra katedralen, var Den Kongelige Kapel oprindeligt tænkt som en annex. Kapellet ligger mod sydmuren af katedralen. Her findes de kongelige gravsteder

Willem Vandenameele