Oppidum d'Ensérune

Det tidligere oppidum d'Ensérune, der ligger på en stejl højderyg, der strækker sig fra øst til vest, er et typisk eksempel på de bosættelsessteder, der var særligt eftertragtede af gallerne i det sydfranske i jernalderen.
Den ældste bosætning bestod af husly spredt ud over bakkerne, som kan dateres til midten af det 6. århundrede f.Kr. Mod slutningen af det 5. århundrede f.Kr. blev disse beskeedne boliger afløst af huse, der lå på lange gader i rækker, som hovedsageligt bestod af et enkelt rektangulært rum, der var udstyret med en underjordisk silo eller dolium. Denne første befæstede by lå på den højeste del af bakken, mens dens nekropolis med kremationsgrave strakte sig ud i dens dybere vestlige ende. To århundreder senere havde byen udvidet sig til den sydlige skråning, hvor dens kirkegård oprindeligt lå.

Wikipedia