Rambouillet-aftalen

Rambouillet-aftalen var en foreslået fredsaftale mellem Den Føderale Republik Jugoslavien og en delegation, der repræsenterede den albanske majoritetsbefolkning i Kosovo. Den blev udarbejdet af NATO og opkaldt efter Château de Rambouillet, hvor den først blev foreslået i begyndelsen af 1999. Aftalens betydning ligger i det faktum, at Jugoslavien nægtede at acceptere den, hvilket NATO brugte som begrundelse for at påbegynde sin intervention i Kosovo-krigen. Belgrads afvisning var baseret på argumentet om, at aftalen indeholdt bestemmelser om Kosovos autonomi, som gik længere, end den serbiske/jugoslaviske regering anså for rimeligt.

Det største problem for begge parter var, at albanerne ikke var villige til at acceptere en løsning, der ville bevare Kosovo som en del af Serbien, mens serberne ikke ønskede at se den præ-1990 status quo genoprettet, og de var absolut imod enhver international rolle i styringen af provinsen, inklusive tilbuddet om et ansigt-redende tiltag, hvor blåhjelmede FN fredsbevarende tropper ville blive brugt i stedet for NATO-tropper. Forhandlingerne blev således lidt af et musikalsk stole-spil, hvor hver side forsøgte at undgå at blive beskyldt for sammenbruddet af forhandlingerne. For at tilføje til farcen var NATO Kontaktgruppens lande desperate efter at undgå at skulle leve op til deres trussel om magt - Grækenland og Italien var imod ideen. Følgelig, da forhandlingerne ikke formåede at opnå en aftale inden den oprindelige frist den 19. februar, blev de forlænget med en måned.

Wikipedia