Romerske bade i Bath

De Romerske Bade er en historisk bygning beliggende i den engelske by Bath. Det er et kompleks af meget velbevarede romerske offentlige bade og har stor turistmæssig interesse. Bygningerne, hvis øverste del stammer fra det 18. århundrede, betragtes som listede bygninger af grad I.
Kelterne byggede det første hellige sted i byen med de varme kilder og dedikerede det til gudinden Sulis, som romerne identificerede med gudinden Minerva. Selvom navnet Sulis fortsatte med at blive brugt efter den romerske invasion, endte det med at udvikle sig til toponymet Aquae Sulis. Fra det 1. århundrede, under den romerske besættelse af Storbritannien, blev der bygget enorme templer og badeanstalter i Bath, som blev anvendt i fire århundreder. Efter den romerske besættelse, i det første årti af det 5. århundrede, blev disse bygninger forladt og i nogle tilfælde forsvandt de, da de blev nedrevet. Deres varme kilder, anset for at være medicinske, blev brugt gennem hele middelalderen og fik stor opmærksomhed i det 18. århundrede, da to arkitekter, John Wood far og søn, genopbyggede bygningerne. Den victorianske udvidelse af de offentlige bade fulgte respektfuldt den neoklassicistiske tradition, der blev etableret af Woods, som det kan ses i de vedhæftede billeder. Det romerske kompleks, genoprettet i slutningen af det 19. århundrede og genåbnet for offentligheden i 1897, er udover at være en stor arkæologisk opdagelse blevet en af de vigtigste turistattraktioner i byen.

Wikipedia