Scafell Pike

Scafell Pike () er det højeste og mest fremtrædende bjerg i England, med en højde på 978 meter over havets overflade. Det ligger i Lake District National Park i Cumbria og er en del af Southern Fells og Scafell-massivet.
Navnet Scafell menes af nogle at stamme fra det oldnordiske skalli fjall, hvilket betyder enten fjeldet med skjulet eller fjeldet med den nøgne top, og det er første gang dokumenteret i 1578 i den forkerte form Skallfield. En alternativ afledning er fra det oldnordiske "skagi", der betyder en næs, odd, fyrtårn eller halvø – hvilket giver en etymologi, der stemmer overens med Skaw i Shetland. Det refererede oprindeligt til Scafell, som grænser op til Scafell Pike. Hvad der nu kendes som Scafell Pike, Ill Crag og Broad Crag blev samlet kaldt enten Pikes eller Pikes of Scawfell; fra mange vinkler synes Scafell at være den højeste top, og de andre blev således betragtet som underordnede i forhold til det. Navnet Scawfell Pikes blev vedtaget "ved almindelig samtykke", ifølge Jonathan Otley, kort før offentliggørelsen af 4. udgave af hans guidebog i 1830. Indtil dette punkt havde Englands højeste bjerg ikke noget eget navn; det blev betegnet Sca-Fell Higher Top af Ordnance Survey i deres første arbejde i Cumbria i det første årti af det 19. århundrede. Det nyudviklede navn, der blev rapporteret af Otley, dukkede først op på et offentliggjort Ordnance Survey-kort i 1865.

Wikipedia