Doline af Didyma

Disse to diagrammer giver en simpel repræsentation af, hvordan dolinaen i Dydima opstod.

Det første diagram viser, hvordan blokke bevæger sig op og ned mod hinanden via tektonik og skaber lukkede fordybninger. Det kaldes et "horst- og slenk-system".

I de fleste tilfælde bliver disse lukkede fordybninger fyldt med vand, og søerne bryder åbningen på den lukkede fordybning gennem dræningsfloder. Men i karstområder som dette er tingene lidt anderledes. Vandet strømmer gennem sprækker i kalkstenen under jorden uden for den lukkede fordybning. Og den dræning opløser kalkstenen til huler. Disse huler kollapser efter et stykke tid og danner små sænkninger, som du ser her i muren nord for landsbyen Didyma, og i sænkningen ved Agios Georgios.

Imens fortsætter grus, sand og ler med at vaskes længere ned ad bjergsiderne ind i fordybningen. Der danner det tykke, rige jorde. Disse tykke jorde giver frugtbare marker, der muliggør rige kornmarker i Doline van Didyma. En stor kornsilo er en klar indikation på, hvad disse frugtbare marker giver.

Vandet holdes oppe som en svamp af alt det grus, der er blandet med ler, som samles på bunden af fordybningen. Den "svamp" giver mere end nok fugt det meste af året til at lade afgrøderne vokse godt. Du vil også bemærke, at i selve landsbyen kan man finde en brønd ved siden af en anden.

Den "vandsvamp" fortsætter også med at forårsage en kemisk opløsningsreaktion under jorden, der får kalkstenen til at synke yderligere og fordybe fordybningen.

Bunden af dolinaen ligger nu omkring 150 m over havets overflade. I Evvia findes der eksempler på doliner, der går helt ned næsten til havets overflade. De vand udtømmer sig næppe længere, og i sådanne tilfælde får man sump frem for veldrænet jord som her.

Pascal Brackman