Kirken San Mamiliano (Tidligere Santa Cita) - Palermo

Kirken blev bygget i 1586 på en eksisterende kirke fra det 14. århundrede, dedikeret til den toskanske helgen Santa Zita, med et tilstødende hospital, som blev til et domenikanerkloster i det 15. århundrede.

Ved siden af den lille kirke fra det 14. århundrede blev der bygget en anden kirke i 1458; begge blev revet ned for at bygge den nuværende store kirke, som blev påbegyndt i 1586. Den nye kirke, designet af Giuseppe Giacalone i højtidelige former fra den sene renæssance, blev indviet i 1603.

Efter Anden Verdenskrig blev bygningen stærkt revet ned, hvilket ændrede strukturen betydeligt. På det tidspunkt blev kirken tilpasset til andre formål, blandt andet som lager for fødevarer og retssal.

Efter krigen blev kirken genåbnet og dedikeret til Saint Mamilià. Den store skib og det brede tværskib er bevaret, bag hvilke der er fem kapeller, hvoraf det centrale har et dybt kor. Heldigvis er der bevaret smukke freskomalerier og interessante værker af berømte kunstnere som: Antonio Grano, Antonello Gagini, Filippo Paladini, osv.

Især interessant er kapellet Maria SS. Del Rosario, et smukt eksempel på blandet marmorindretning. Kapellet, hvis byggeri varede fra 1696 til 1722, er helt dækket med udskårne marmorplader, der fremstiller de ti mysterier i rosenkransen, udskåret af Gioacchino Vitagliano; alteret er enestående håndværk, med indlæg af halvædelsten, og gulvet, der består af forskellige udskårne plader.

San Mamiliano fra Palermo

Han blev sandsynligvis født i Palermo, blev biskop, men blev sendt i eksil af Genserik til Afrika, til Karthago. Til sidst trak han sig tilbage til øen Montecristo, hvor han levede i den såkaldte Grotta di San Mamiliano.

Ifølge legenden, der har eksisteret siden det 17. århundrede, overvandt helgenen en drage (symbolet på hedenskab), der levede i samme hule, hvilket fik en kilde med mirakuløst vand til at springe frem på stedet for drabet. Han døde den 15. september 460 og ifølge legenden blev hans død manifesteret ved en enorm røgpelar, der rejste sig over bjergene på øen eller, ifølge nogle, ved tre lysende lys.

Skatte

Folkelegender og mundtlige traditioner nævnte tilstedeværelsen af en skat under alteret i klosteret San Mamiliano på Montecristo, den ø, hvor helgenen døde, som senere blev omskrevet af Alexandre Dumas i sin berømte roman "Greven af Montecristo." Mindst to gamle dokumenter nævner erindringen om en skat på øen: I 1549 rådede den Store Hertug af Toskana Cosimo I til ikke at lede efter den på grund af piraternes tilstedeværelse, mens en ekspedition fra Korsika i 1670 kun fandt "nogle få pignatti og krukker, der var fyldt med aske".

Det er derfor ikke tilfældigt, at under alteret i San Mamilianos kirke blev der fundet en bunke af guldmønter, men ikke på Montecristo, men på Sovana i 2004. Der var tale om 498 mønter, som kan dateres til kejserne Leo I og Anthemius, mellem 457 og 474, det vil sige kort efter Mamilianos død.

Mønterne vises i et museum, som blev åbnet den 30. juli 2012.

willem vandenameele