Ruten går først forbi Montichiello, en af de mange meget attraktive landsbyer i dette område. Derefter går ruten ned til dalen af Orcia, som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Du besøger først Bagno Vignoni, også en lille meget attraktiv landsby (man kan sige en lille by), kendt for sine varme kilder: det centrale torv i landsbyen er et varmtvandsbad, der forsynes af et vulkansk lag dybt under jorden!
Herefter går ruten mod bjergmassivet Monte Amiata, og vejene bliver rolige.
Den egentlige stigning starter i Seggiano, hvor du tager den nordvestlige side, som delvist går over en smal vej gennem en mørk bøgskov. Mere kendt er den vestlige side fra Castel del Piano, men om denne kan måle sig med den nordvestlige side via Seggiano er ukendt.

Monte Amiata er stærkt skovklædt med bøge, birk og kastanietræer. Du har derfor næppe udsigt, medmindre bladene falder om efteråret.
Over 1250 meters højde er vejbelægningen lidt dårligere. Du cykler ikke via den korteste vej til toppen, men følger ringvejen under toppen (for at undgå så meget som muligt at vende tilbage ad den samme vej i den øverste del). Toppen ligger, efter 21 kilometers stigning, på næsten 1700 meters højde. Derefter er det ned ad bakke, med nogle gange dårlig vejbelægning i den øverste del (!). Via den gamle minearbejderby Abbadia San Salvatore går ruten mod dalen af Orcia. Før du kommer til dalen, får du vejen fra Le Conie til Contignano, der tilbyder mange smukke udsigter. De sidste 3 km stiger du via en grusvej til ruttens slutpunkt langs SP88, som også benyttes af almindelig trafik.

Veje på denne rute er generelt stille til forholdsvis stille hvad angår trafik.