Kvinden fra Stavoren

Kvinderen fra Stavoren er en saga fra det 16. århundrede, som omkring 1800 fik sin nuværende form.

Sagaen fortæller om en rig købmandske, der boede i Stavoren i et hus med gulve af guld og vægge af sølv. Hun ejede flere skibe end alle handelsmændene i byen tilsammen og blev rigere for hver dag.

På trods af sin enorme rigdom var hun ikke tilfreds; hun ønskede den mest værdifulde genstand, der kunne findes, og sendte en skipper ud for at hente den. Efter lang tids søgen kom han hjem med en last korn fra Danzig, som syntes mere værdifuld end guld. Kvinden så ikke dette som det mest værdifulde, der fandtes. Rasende spurgte hun: "På hvilken side har du modtaget kornet?", "På styrbordssiden.", "Så smid det da i havet på bagbordssiden!" En forbipasserende, der hørte dette, sagde til hende, at hun ikke skulle gøre det; hvis hun nogensinde selv faldt i fattigdom, ville kornet synes hende som guld. Herefter tog hun den gyldne ring af sin finger og kastede den med en stor bue i havet. Hun tilføjede: "Ligesom jeg aldrig vil se denne gyldne ring igen, sådan vil jeg ikke falde i fattigdom." En dag kom en af hendes tjenere til hende med en fanget fisk, som havde hendes egen gyldne ring i maven. Fra det øjeblik ændrede hendes skæbne sig. Til sidst endte hun i stor fattigdom.

Historien blev også brugt i albummet fra Suske og Wiske 'De Elfstedenstunt.

Dromos