Nationalt monument

Nationale Monument på Dam i Amsterdam er et monument til minde om Anden Verdenskrig i Nederland. Monumentet står centralt ved den årlige nationale mindehøjtidelighed den 4. maj, som deltages af kongen.

Nationale Monument er designet af arkitekt J.J.P. Oud. Monumentet består af en pylone med skulpturer og en mindemur med relieffer. Skulpturerne er lavet af billedhuggeren Johannes Anton Rädecker, og reliefferne af Paul Grégoire. For monumentet står to løvefigurer som vagter, lavet af Jan Willem Rädecker.

Den 22 meter høje pylone er belagt med beton og travertin, en marmoragtig, porøs kalksten fra Toscana. På forsiden er der fire bundet mandefigurer placeret, med ovenover en kvinde med et barn i armene og en krans om hovedet, med duer der flyver omkring hende. Til højre og venstre for pylonen står to mænd med hylende hunde.

De fire bundet mænd foran symboliserer krigens elendighed. De to mænd på siderne af søjlen symboliserer modstanden; den venstre figur repræsenterer intellektuelles modstand, den højre figur arbejdernes modstand. Hunde ved disse figurer repræsenterer sorg og loyalitet. Kvindefiguren med barnet og duerne symboliserer sejr, fred og nyt liv. Duer der flyver opad på bagsiden af søjlen henviser til befrielsen.

Den latinske tekst på forsiden af mindesmærket er fra klassikeren J.D. Meerwaldt (1888-1966):

"Hic ubi cor patriae monumentum cordibus intus
quod gestant cives spectet ad astra dei.

(Lad her hvor hjertet af fædrelandet er,
det monument som borgere bærer inden i deres hjerter,
se mod Guds stjerner.)"

Rundt om pylonen er der en buet mindemur, hvori elleve urner med jord, hentet fra henrettelses- og æresk ken pladser fra de daværende elleve provinser, og en urne med jord fra ærefelterne fra det tidligere Nederlandske Indien er placeret. Teksten på denne mur lyder:

"Jord, velsignet ved offret, samlet fra hele landet, tegn til i fjerne tiders erindring og faste bånd."

Indersiden af mindemuren har en tekst af den hollandske digter Adriaan Roland Holst, med bogstaver designet af Jan van Krimpen:

"Aldrig, fra malm til ørn, var noget væsen frit under solen,
hverken solen selv, eller stjernerne.
Men ånd brød loven og satte mennesket på den ramte åbning.
Fra denne førstefødte nedsteg de utallige.

Frygter sin høje blik
trak deres sværme sig ind under loven
og blev folkeslag og stod hverandre efter livet,
under nattefyldte forvirrede sørgespil, som kaldes verden.

Siden blev ingen menneske frit end kaldet oppe fra sit tag,
intet folk end styret ovenfra sine tårne.
Må det forblive os ved,
befriet som vi blev fra skræksystemet i en underverden.
Ikke ureguleret, men kun reguleret ovenfor verden
forbliver frihed vores del."

Wandeloverzicht