De frisiske terp og groningiske wierder

De frugtbare enge arealer langs den frisiske kyst dannede for vore forfædre et attraktivt sted at bosætte sig. Dog skiftede perioder med oversvømmelser og perioder, hvor jorden for det meste var tør, hinanden. Selvom beboerne i dette område ofte valgte allerede eksisterende naturlige højder som højer og bredder som bosætningssteder, boede der i begyndelsen af kolonisationen mange mennesker på niveau med jorden. Langt fra alle lykkedes det derfor at holde fødderne tørre, når vandet, drevet af storm og højvande, trængte ind på markerne. Mange flygtede fra vandet, andre nægtede tilsyneladende at forlade deres godser og hævede deres bosættelser med gødning og kystjord, indtil højder på nogle gange næsten ti meter langsomt, men sikkert blev nået. Disse hævninger eller terpen er nu et karakteristisk syn i det frisiske landskab.
Genstande, der i løbet af årene er blevet udgravet i disse lag, har også spillet en vigtig rolle i rekonstruktionen af den tidlige historie om Friesland og dens beboere.
I Groningen kaldes terpen normalt "wierdes". Landsbyerne opstod, fordi mange af disse huswierder voksede sammen til en landsby. Denne proces, selvom den er stoppet, kan stadig genkendes i formen af tre eller flere forhøjninger i landskabet, hvor der nogle gange stadig står en gård.

Efter det 14. århundrede var faren for erobringer fra krigsherrer muligvis lige så stor som den for oversvømmelser, selvom sidstnævnte stadig forekom ofte. Der blev derfor bygget befæstninger på nogle steder, såsom tårne og stenhuse, som ofte ikke havde meget at gøre med oprindelsen af wierden. De fleste wierder stammer fra før de store diger (før cirka år 1.000).

Pieter Erauw