Heksenberg

Heksenberg er det højeste punkt af Brunssummerheide, på siden af Heerlen og Brunssum. Dette naturområde forvaltes af Natuurmonumenten.
Selvom navnet på dette bjerg minder om gamle kvinder med sorte katte, der lavede magiske blandinger med planter og urter fra naturen, ligger historien om dette bjerg dog en smule anderledes.

Heksenberg og Landgraaf
Med en højde på cirka 145 meter over havets overflade stikker Heksenberg tydeligt ud mod sin omgivelse, som ligger godt 40 meter lavere. Toppen er dermed lidt lavere end den på affaldshøjen af Oranje-Nassau IV (cirka 152 meter over havets overflade).
Bunden af Brunssummerheide består på dette sted af magre dæk sand og sølv sand. En vigtig grund til, at dette område aldrig er blevet opdyrket til landbrug.
På den østlige side af Heksenberg ligger Landgraaf. Denne konstruktion af voldene og grøfterne blev anlagt i det 15. århundrede som grænsestyrkelse af Land van Valkenburg. Dette område tilhørte i det 15. århundrede hertugdømmet Brabant.
På den anden side af grænsen lå grevskabet Heinsberg, som i slutningen af det 15. århundrede bliver en del af hertugdømmet Jülich. Jülich og Brabant var på det tidspunkt frygtede konkurrenter til hinanden og altid på udkig efter områder til udvidelse.
Brunssummerheide og Teverenerheide udgjorde på det tidspunkt et vildt og ubeboeligt skov- og hedeområde, hvor ulven også vil have været til stede.
Takket være arkæologisk forskning ved vi, at Landgraaf i sine funktionelle år bestod af en spidsformet grøft med en gennemsnitlig dybde på 2,2 meter og en bredde på 6,4 meter.
Med det flyttede jordarbejde har man på begge sider af grøften anlagt volde, således at den samlede bredde dækker omkring 20 til 22 meter. Øverst på voldene er uigennemsigtige hække af tornede buske blevet plantet og vævet sammen.
Funktionen af Landgraaf
Landgraaf havde flere funktioner. På den ene side udgjorde den en hindring for fjendtlige hære og plunderbande, der på deres rute måtte anvende de bevogtede gennemgangssteder. Heksenberg ligger ved siden af den gennemgående vej fra Maastricht over Ten Esschen til Geilenkirchen og blev især anvendt som udsigtspunkt i tider med fare. Desuden stod der ovenpå bjerget en galge for at tydeliggøre, at man i Land van Valkenburg ikke kunne handle impunitet.
Landgraaf beskyttede mennesker, husdyr og høst mod vildsvin og ulve. Men frem for alt var det en klar og praktisk adskillelse mellem privat ejendom og fælles skov- og hedeområder, hvor indbyggerne fra de omliggende landsbyer kunne lade deres husdyr græsse. Desuden måtte de her samle brændstof, fælde træer og indsamle løv.
En lignende situation fandtes på Graetheide mellem Stein og Geleen og Meinweg ved Vlodrop.
Legenden om Hessenberg
Ifølge en kendt folkehistorie skulle det germanske folk være draget mod Heerlen for omkring 2000 år siden. Romerne, der var udstationeret her, gik Hessen i møde over Schrieversheide mod Brunssummerheide. Her blev romerne slagtet.
Efter slaget blev deres lig brændt. Asken blev samlet, lagt i urner og derefter placeret i en gravhøj. Dette skulle have været Hessenberg. I folkemunde blev dette navn ændret til Heksenberg, der henviser til de berygtede kvinder, der fejrede heksebaldet.

Vidste du at?
Roode Beek har sit navn fra slaget mod romerne? Blodet fra de mange døde og sårede fra slaget skulle nemlig være strømmet i bækken og forårsaget, at vandet konstant blev rødt. Heldigvis ved vi nu bedre. Vandet har nemlig en rustfarve, fordi jorden og især grundvandet lokalt indeholder meget jern. Dette er for øvrigt ufarligt.

Visit Zuid-Limburg