Hunebed D1

Prof. Dr. Albert Egges van Giffen (1884 - 1973) var en berømt nederlandsk arkæolog. Også kendt som "faderen til hunebeddene" og af befolkningen i Drenthe kærligt kaldt "Spittertien". Han er afbildet på en bronzeskive indfældet i en marksten ved det hunebed, som han helt har restaureret, "De Papeloze Kerk" (D49). Grundlægger af universitetsarkeologiske institutter i Groningen og Amsterdam, grundlægger og direktør for Rijksdienst for Oudheidkundig Bodemonderzoek (ROB) og Drents Praehistoriske Forening (DPV), direktør for Drents Museum osv. Han beskæftigede sig intensivt med hunebeddene i 50 år. Han undersøgte indholdet, markerede stederne for manglende bære- og portsten, rejste skrå bæresten op igen og satte glidende dæksten tilbage på deres fundament. Han bevarede det umiddelbare miljø og placerede vejvisere og bronzeskilt. Han fastlagde også placeringen af mange forsvundne hunebedde. Hans arbejde har været uvurderligt for arkæologien i Nederlandene.

Van Giffen nummererede hunebeddene fra nord til syd. Det nordligste, altså D1, ligger lige syd for Roden i Noorder Duinen ved den lille landsby, der takker sit navn til hunebeddet: Steenbergen. Det er et smukt, mellemstort hunebed, og det ligger i et turistvenligt område: 150 meter fra den befæstede vej i en lille sandklit. Hunebeddet ligger skråt mod skråningen af en sandbakke. Det er ret komplet. Alle 12 bæresten, alle seks dæksten og de to lukke- eller portsten er til stede. Selv porten er komplet med to bære- og én dæksten. Hunebeddet blev i 1953/54 dybt restaureret af Van Giffen. Før det var det i stærkt forfald. Alle dæksten var faldet mellem bærestenene, og én dæksten var brudt i fem stykker. Disse blev igen limet sammen med cement og stenmørtel. Et antal bæresten, der var sunket udad, blev rejst igen og fik fastgørelse, hvorefter dækstenene blev genplaceret. Portdækstenen måtte flere gange genplaceres, efter at den var blevet kastet af besøgende. I marts 1997 blev hunebeddet alvorligt skadet ved brandstiftelse. Den anden dæksten var helt brækket over, og der var mange brokker, der var sprunget af. Skaden er nu blevet genoprettet så godt som muligt. Brokkerne blev igen limet sammen, og siden den 21. juli 1997 hviler dækstenen igen på sine bæresten. Ved hunebeddet er der en rummelig parkeringsplads, og der er blevet placeret to informationssøjler.

routeburo