Lek

Lek er en hollandsk flod, der fra Wijk bij Duurstede udgør fortsættelsen af Nederrijn og ved Kinderdijk forenes med Noord: som Nieuwe Maas fortsætter floden i vestlig retning. Længden er 62 kilometer.

Geologiske undersøgelser fra Universitets i Utrecht viser, at den første begyndelse af Lek opstod omkring 200 f.Kr., som følge af en gennembrud af en bredde ved Wijk bij Duurstede og Rijswijk. Omkring begyndelsen af vores tidsregning blev Lek en aktiv flod som biflod tilRhinen til afledning af Rhins vand. De ældste skriftlige kilder nævner navnet på floden mellem den anden halvdel af det 8. århundrede og den første halvdel af det 10. århundrede som Lokkia og Loccham. Lek endte før det 9. århundrede ved Lexmond i floden Ammer. Den øgede aktivitet af Lek førte til en langsom tilstopning af Kromme Rijn, men flytningen af hovedstrømmen ved Lek i stedet for Kromme Rijn, skete først tidligst i det 10. århundrede. Lek blev i 1122 endeligt hovedstrømmen af Rhinen, da den oprindelige Rhins løb blev dæmmet ved Wijk bij Duurstede. Det gamle Rhins løb via blandt andet Kromme Rijn og Oude Rijn mistede siden da sin betydning som hovedvandvej på grund af den ændrede vandbalance. I 1285 blev den hollandske IJssel ved Klaphek dæmmet, hvilket medførte at byen Utrecht mistede den direkte forbindelse til floden. For at genoprette denne forbindelse blev Vaartsche Rijn gravet i 1374, og der blev anlagt en træsluse ved Vreeswijk. I de sidste femten år er dæmningerne langs Lek blevet forhøjet, og floden har, ved at grave oversvømmelsesområder, fået mere plads til at håndtere høje flodafstrømninger.

Wikipedia