Linge

De Linge er en delvist kunstig flod, der strømmer fra Doornenburg til Gorinchem i Betuwe. Navnet betyder på gammeldansk det lange vand. Store dele af Linge er ikke sejlbare for motoriserede skibe. Kommunen Lingewaard tager sit navn fra Linge. Indtaget af Linge fra Pannerdens Kanal ved Doornenburg foregår kontrolleret via det flydende pumpehus De Pannerling. Der findes to eksemplarer af dette pumpehus, Pannerling 1 og Pannerling 2, navnet er dannet af navnene Pannerden og Linge. Indtil Zoelen er Linge en wetering, en gravet "kunstig flod", med en længde på 46,1 km. Stykket mellem Elst, Zetten og Opheusden er derfor ikke mere end en sammensætning af lige kanaler. De parallelle, kilometers lange, næstnæsten lige veje 1e Weteringsewal, 2e Weteringsewal og Weteringsewal i kommunen Overbetuwe viser stadig, hvad karakteren af vandløbet der er. I Park Lingezegen, mellem Elst og Arnhem-Syd, bliver Linge givet en dyrevenlig karakter, bl.a. ved at erstatte de stejle bredder med skrånende kyster. Krydsningen med Amsterdam-Rijnkanalen er bemærkelsesværdig: her forsvinder floden under kanalen. Mellem Doornenburg og Geldermalsen tæller Linge 13 sluser, i den øvrige del ingen. Ved Zoelen mødes floden med Dode Linge, der engang udgjorde begyndelsen på den naturlige Linge som en biflod til Waal. Fra dette punkt slynger Linge sig, hvortil den naturlige karakter af denne del af floden kan genkendes. Forbi Tiel kommer Inundatiekanal, som er en del af den Nye Hollandske Vandlinie, ud i floden. Et lille stykke længere nedstrøms, nær Buurmalsen, munder Korne ud i Linge, og lidt længere oppe, ved Tricht, Bisschopsgraaf. I Gorinchem findes der før indre by en opdeling af Linge med Steenenhoek Kanal. Herefter løber Linge yderligere 950 meter gennem indre by til Lingehaven, hvor i slutningen deraf er Lingesluis, der danner den oprindelige forbindelse til Beneden-Merwede. Det strømmende vand fra Linge ledes i dag dog gennem den 9,3 kilometer lange Steenenhoek Kanal, som kort efter opdelingen krydser Merwedekanaal, gennem den normalt åbne Gorinchemse Kanal sluis og til slut videre nedstrøms ved Hardinxveld-Giessendam via Kolffpumpen i Beneden-Merwede.

Wikipedia