Belgisk Monument

Belgisk Monument, Pater Kustersvej 8 Cadier en Keer

Det belgiske monument i Cadier en Keer er oprettet til minde om de elleve belgiske modstandsfolk og en ung russer, der den 12. september 1944 blev henrettet af besætterne i busken ved Huize Sint-Joseph mellem Heer og Keer.

Navnene på ofrene er:

Gustaaf Beazar, Willem Conen, Pierre H. Driessens, Jozef Eerdekens, Pieter Jaeken, Guillaume L. Langers, Matieu J. Lenders, Alfons Leroy, Jacques Teelen, Jean M. Wolfs og Jules L. Wolfs. Identiteten af russeren er forblevet ukendt.

De henrettede belgiere var en del af en gruppe på i alt 26 modstandsfolk. De blev i begyndelsen af september 1944 sammenkaldt som medlemmer af den belgiske hemmelige hær, fordi der skulle blive dråbt våben og ammunition i skovene ved Reken. Mens modstandsfolkene (forgæves) ventede i skovene, skulle de også overvåge 26 afvæbnede tyske soldater. Den 9. september blev gruppen angrebet af en tysk enhed. Efter en voldsom skudveksling flygtede de tyske soldater. Dagen efter vendte besætterne tilbage, men nu med så mange tropper, at belgerne blev bestormet fra alle sider. De savnede de våben, som de allierede skulle droppe. Modstandsfolkene blev arresteret og sat i en kælder sammen med uskyldige beboere. Derfra blev de ført til As. I et stort hus fulgte et forhør. Den tyske soldat, der stillede spørgsmålene, viste sig at være godt orienteret om denne modstandsgruppe: han havde de administrative oplysninger om gruppen i sin besiddelse.

I dagene efter forhøret blev modstandsfolkene transporteret i lukkede lastbiler via Lanaken til Maastricht. Undervejs frigav de tyske soldater nogle fængslede, efter at den sårede modstandsleder Gustave Beazar havde fortalt, at der var mennesker blevet taget til fange, som overhovedet ikke havde noget med den hemmelige hær at gøre. Et eller andet sted i en park fulgte et nyt forhør. Derefter blev de 26 fængslede drevet op ad en trappe i en villa i Maastricht, hvor de fik noget brød og tomater. Til sidst begyndte en hård vandretur til Heer. Der havnede de i kælderen af et hus på Akersteenvej i svinget fra Heer til Cadier en Keer. I det fjerne lød tordnende kanonskud, hvilket betød, at amerikanerne var meget tæt på. Ovenpå i huset lød ophidsede tyske stemmer. 'Hvis vi skal dø, lad os så håbe, at det er sammen,' sagde kommandant Beazar. Næste morgen blev han trukket op fra kælderen. Derefter blev endnu elleve mænd en ad gangen (med et mellemrum på tyve minutter til en halv time) kaldt op fra kælderen. Fader Piet Denis (rektor og leder af Huize Sint-Joseph) gav de elleve fængslede den sidste velsignelse. Russeren forsøgte stadig at flygte, men blev skudt. Af de øvrige fængslede belgiere blev syv henrettet i Mindergangelt. Syv medlemmer af den hemmelige hær forsvandt i tyske koncentrationslejre. Tre vendte tilbage: Ciska Vliexs, Helène van Laer og Gaspar Caris.

Afsløring
Monumentet blev afsløret den 12. september 1948 af kommissæren for Dronningen i provinsen Limburg, dr. F.J.M.A.H. Houben, og guvernøren af Belgisk Limburg, hr. Verwilghen.

Eijsden-Margraten