DEN HEMMELIGE VADDEØ WIERINGEN

Den tidligere ø Wieringen ligger i den nordlige spids af Nord-Holland. Det kuperede landskab på Wieringen blev dannet i den næstsidste istid (Saalien). I Saalien er der opstået kælvemuldsbakker på grund af trykket fra indlandsisen, bl.a. langs linjen Texel-Wieringen-Gaasterland. Kælvmuld er en blanding af ler og sten, der er dannet under indlandsisen (grundmoræne). Det højeste punkt på Wieringen ligger 12 meter over NAP ved Westerland. I den sidste istid (Weichselien) blev der aflejret et lag dæk-sand over kælvemulden af den iskolde vind.
Kendetegnende for de karakteristiske Wieringer gårde er, at laden blev bygget tværgående i forhold til længderetningen. Bagvæggen på laden har en høj træbeklædt og tjærebeklædt bagvæg (skuurskot).
Som ejendomsskel omkring fårefædning blev der anvendt havevægge ('woalkes'). Woalkes blev lavet ved opstabling af stedlige græstørv. På den kuperede ø var det ikke en mulighed at grave grøfter, som det er almindeligt andre steder i Nederlandene. På de havevægge-omkransede stykker land ('krochjes') fandt lammeskud i det tidlige forår ly for den barske søvind. Woalkes krævede meget vedligeholdelse og er derfor blevet erstattet af indhegninger af pæle og pigtråd gennem årene.

Ved billedet: Museumgården Jan Lont

Biker