Leenderkapel

Sagn og legender er allesteds nærværende i den sydlimburgske folkelige kultur. Selvom man kan tvivle på deres sandhedsværdi, er de ofte for smukke til at lade være.
Det er ikke anderledes med Leenderkapel i Schaesberg. Den robuste, bygget af gule sandstensblokke Mariakapelle står på toppen af en bakke, der vender ud mod den århundreder gamle Hoeve Leenhof og resterne af Kasteel Schaesberg.
En af slottsbeboerne, grev Johann Frederik van Schaesberg (1598-1671), skulle have bygget kapellet som en tak til Maria efter en sikker tilbagevenden fra et slag.
Oprindeligt ved han ikke, mens han går frem og tilbage i sit slot, hvordan han skal takke Maria. En bestemt aften, efter at træthed har overmandet ham, drømmer han, at det sner voldsomt udenfor.
Hele Schaesberg er dækket af et tykt lag sne, bortset fra et lille sted øverst på den nærliggende bakke. Den følgende morgen er landskabet, mod alle forventninger, faktisk hvidt af sne.
Forbløffet, men beslutsom, tager greven straks afsted mod bakken. Da han når toppen, ser han, at der ikke er faldet en eneste snefnug på et lille stykke jord. Så ved han bestemt, at hans mystiske drøm er et tegn ovenfra, som befaler ham at bygge et kapel til ære for Maria her.

Historien om grevens drøm virker mere som en fabel end som fakta. Hvad der derimod står fast, er, at han har bygget eller i det mindste ombygget Leenderkapel. Det fremgår af facadesten, hvor hans våbenskjold og dets hustru Ferdinanda van Wachtendoncks (1608-1644) står under én krone.
Over dette alliancelogo ses teksten ‘FLOS/CARMELI/VIRGO PUERPERA/ORA PRO/NOBIS', som bogstaveligt betyder 'Blomst af Karmel, jomfru i fødselsveer, bed for os'. Facadestenen kunne være blevet anbragt til ære for deres ægteskab i 1623.
Det er velkendt, at greven på det tidspunkt drog på pilgrimage til Karmel-bjerget. Det kunne også være, at greven tjue til tredive år senere gjorde kapellet til et monument for deres Maria-æresbevisende, uanset om det var til minde om sin kone.
Mellem 1633 og 1639 besøger parret nemlig gentagne gange Mariahelligdommet Scherpenheuvel, og i 1644 drager Ferdinanda, på trods af en langvarig sygdom, til Kevelaer, en pilgrimage der bliver fatal for hende.

I løbet af det 17. århundrede blomstrer en rig Maria-andagt op. Ifølge gamle fortællinger bruger de legendariske bukke-kørere kapellet til hemmelige natmøder.
Med franskernes komme i slutningen af det 18. århundrede visner Maria-andagten. Det forbliver således indtil midten af det 19. århundrede. Omkring 1847 får kapellan P.J. Römkens fra Schaesberg restaureret Leenderkapel.
Der kommer også en ny Mariaskulptur, et alter, en kommunionsbænk og andet udstyr. Ved indførsel af meilof genopretter Römkens Maria-andagten. Siden da tiltrækker kapellet ekstra mange besøgende i maj måned.
Siden 1856 har der hvert år, i årtier, været en ægte studenter-pilgrimage fra kostskolen Rolduc til Leenderkapel. I dag er Leenderkapel, eller ’t Leenderkapelke, som de ældre kærligt kalder den, stadig et meget smukt stykke Landgraaf, hvor man kan finde ro i grønne omgivelser.

Tourist Board South Limburg (Visit Zuid-Limburg)