Sint Barbarakirke

Sint Barbarakirke, Scheulder

Enkeltårnet kirke med et skib på tre travéer, et tårn med fire sektioner med en indsnørt nålespir på nordsiden og en halvrund absid på østsiden. Kirkens længdeakse løber nord-syd. Mod absiden er der bygget en sakristi med en yngre tilbygning på østsiden.

Bygningshistorie
Kirkebyen Scheulder skylder sit navn til gæstehuset til fordel for de såkaldte H. Geestarmen, trængende fremmede, der ikke tilhørte kommunen. Den første omtale af et gæstehus, hvor de fattige 'sjoëlen', dvs. fandt et tilflugtssted, daterer sig tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede. I 1631 skal gæstehuset allerede have stået der, og i registrede deliberationer står der under året 1879 bemærkningen: "Det gamle kapel synes at være opført af den grevelige familie De Merey fra Argenteau". Gæstehuset lå overfor den nuværende kirke. Til gæstehuset var der knyttet et kapel, som første gang blev nævnt i 1645. Dette kapel var helliget St. Barbara. Hendes billede, en fra kapellet stammende senmiddelaldersk træsnekring, har stadig en æresplads på det til den hellige helligede sidealter. Kapellet havde forskellige beneficier med det formål, at der kunne blive læst messe på søn- og helligdage. Dette blev gjort fra Wittem. I 1803 blev det gamle kapel ophøjet til rektoratskapel. I 1850 blev der givet grund til bygningen af et nyt kapel. På stedet for det gamle gæstehus med kapel står nu en moderne bolig. Den 15. april 1850 gav ægteparret Theodoor Ploumen og Birgitta Jcobs deres til Scheulderdorpsgade beliggende frugthave, der dækkede 'seks roeder og 15 alen i firkant' til byggelsen af et nyt kapel og en dertil tilknyttet kirkegård til menighedsrådet i Wijlre, hvortil Scheulder hørte. En afgørende betingelse var, at grunden 'ikke måtte tilhøre menighedsfabrikken i Wijlre, men derimod den eventuelle menighedsfabrik i det nævnte Scheulder'. Man ønskede således at frigøre sig fra Wijlre, hvilket naturligvis førte til modstand fra kommune og sogn. I 1850 blev der under rektorat af Joh. Peter Keesmeker bygget et nyt kapel på det nævnte område af firmaet Lemmens fra Beek. Ved kongelig beslutning den 19. juli 1865 blev Kong Willem III givet ret til at danne et eget menighedsråds, som blev installeret den 23. januar 1866. Den 28. januar 1869 ophøjede biskop Paredis Scheulder til selvstændig sogn. Den nuværende kirke stammer hovedsageligt fra 1850, men med opførelsen af tårnet og sanglokalet i 1903-'04 er der blevet foretaget ændringer. Således blev f.eks. rundbuevinduerne dengang erstattet med de nuværende neo-gotiske vinduer. Kirken led krigsskader natten mellem den 28. og 29. juni 1944.

Eksteriør
Kirken er bygget med savede mergelblokke (Sibbersteen) og har et saddeltag dækket med skifer. Mellem de gotiske vinduer står støttepiller med et lille saddeltag. Tårnet, også dækket med skifer, består af fire sektioner, hvor portalrum og sangkor mod gaden er udstyret med skrå støttepiller. Som horisontal opdeling er der anbragt kordonslister i det flade murværk. Vinduet over hovedindgangen er spidboget og fyldt med sekspas-tracerering. Klokkerne er skåret ud til lige lancetter. Der er to på hver side. Kirkeskibet bliver oplyst af gotiske vinduer med midtermontant og tre- eller firepas top-tracerering. Disse vinduer er sandsynligvis først kommet i 1903-'04 i stedet for rundbuevinduer, som er mere nærliggende i forhold til interiøret fra 1850. Præstealteret belyses kun af et vindue i den lige kortravee. Den halvrunde afslutning er blind. Skib og kor understøttes op til lige over vinduerne af støttepiller med en saddeltagsformet afdækning.

Interiør
Interiøret er dækket af et stukket tonnhvælv med flade ribber, der er en fortsættelse af de flade vægpilastre, der fungerer som travée-indikatorer. Væggene er pudset. Korrum bag den rundbueformede triumfbue har et tonnhvælv og en kalot. På gulvet i skibet og koret, som ligger et trin højere, er der lys- og mørkegrå hardstentegl. Rummet over sangkoret er dækket af et stenkrydsribbede hvælving og belyses af et bredt gotisk vindue.

Kilde: De Nederlandse Monumenten van Geschiedenis en Kunst. De Provincie Limburg /Zuid-Limburg - Rijksdienst voor de Monumentenzorg, Zeist og Waanders Uitgevers, Zwolle, 1991. ISBN 90-6630-248-8 geb.

Eijsden-Margraten