Ny jødisk kirkegård

Den første jødiske bosættelse i Vaals fandt sted med udvandringen af jøderne fra Preussen (Tyskland) (slutningen af 1700-tallet) som reaktion på den napoleonske tid. Sparse kilder nævner optagelse af jøder i det for den tid tolerante Vaals. Jødiske begravelsespladser anlægges til evigheden, indtil de dødes opstandelse i en messiansk tid, som de jødiske profeter har forudsagt.

I stedet for blomster ser man verden over små grussten på jødiske grave eller gravsten. I jødedommen har begravelsespladser den samme hellige status som synagoger. På sabbat og jødiske helligdage er det forbudt at træde ind på begravelsespladsen.

Mænd og drenge skal under et besøg eller arbejde på begravelsespladsen altid bære hovedbeklædning. Den nye jødiske begravelsesplads blev anlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Det jødiske samfund i Vaals oplevede sin blomstringstid i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. De fleste grave stammer fra den tid. Man begravede også jøder fra Tyskland og Belgien der, på grund af statsgarantien, siden 1814, angående evig gravfred, som ikke var garanteret i nabolandene.

Begravelsespladsen var i brug indtil lige før deportationen og mordet på jøderne under den tyske besættelse af Holland (1940-1945). På denne begravelsesplads findes en af de ældste gravsten i Limburg. En ukendt kvinde døde i 1756.

Office de tourisme du Sud du Limbourg (Visit Zuid-Limburg)