De Slaperdijk

I Gelderland ligger der mellem Veenendaal og Renswoude en bemærkelsesværdig dæmning. Fra dæmningskroppen er der næppe vand at se; ingen flod, hav eller sø ser ud til at true området. Navnet Slaperdijk fortæller det hele. Så længe dæmningen mellem Wageningen og Grebbeberg ikke brister, kan Slaperdijk fortsætte med at hvile.

Oversvømmelser i dalen

Alligevel har dalen i århundreder været skueplads for oversvømmelser. Fordi vandstanden i Rhinen er hele seks meter højere end IJsselmeer, opstod der ved højvande i floden stor fare. Grebbedæmningen gav efter i løbet af årene jævnligt. Ifølge folk fra Utrecht, fordi Gelderne ikke gav dæmningen tilstrækkelig opmærksomhed. Så kunne vandet uforhindret flomme ind i dalen, med alle de konsekvenser det medførte. Efter bruddet i 1595 blev Grebbedæmningen ved Rhenen forstærket. På trods af dette oversvømmede området igen i 1599, 1643 og 1651. Risikoen for oversvømmelser voksede faktisk på grund af afskovningen i Tyskland, hvilket betød, at dette opland havde sværere ved at holde på vandet ved regnvejr. Desuden blev Rhinen inddæmmet, hvilket betød, at vandet havde en mindre strømbredde. Ved oversvømmelserne passerede vandet Emminkhuizerberg på begge sider. Efter at det havde nået Renswoude (+6 m N.A.P.), kunne vandet strømme videre til Woudenberg, Amersfoort (+2,5 m) og Nijkerk (+0,1 m).

Den 7. december 1652 besluttede man, at der skulle laves en slaperdæmning mellem Amerongse Berg og Emminkhuizerberg. På grund af den anspændte stemning mellem Gelderland og Utrecht besluttede man ikke at fortsætte dæmningen mod det højere liggende Ede, men at vælge en nordlig rute øst for Renswoude. Dæmningen blev ikke anlagt på én gang. En vigtig del blev anlagt i 1652-'54, startede ved Amerongseberg og nåede forbi 'grand canal' i Renswoude. Den anden del til Daatselaar blev først færdig i 1664. I 1711 viste det sig, at vandet nu kunne strømme rundt om Slaperdijk. I 1799 blev denne dæmning forbundet med Groeperkade, så Renswoude teoretisk set var sikkert omgivet af dæmninger. Historien viste, at Slaperdijk var sårbar; ved Munnikenheul brød vandet i 1855 igennem dæmningen efter endnu et brud på Grebbedæmningen.

Vejen fra Arnhem mellem De Klomp og Renswoude skærer dæmningen og danner dermed et gennembrud. Denne åbning kan stadig lukkes med bjælker, som opbevares i en lille lade. I månederne maj '40 udgjorde dette område 'støttepunkt Slaperdijk', som blev forsvaret af 2. sektion M.C. fra 22. Infanteriregiment. Man forsvarede sig med succes mod det 368. tyske infanteriregiment.

Bomoto