Minearbejdernes tankekapel

I 1969 lukker Statsmine Wilhelmina som den anden stats mine for altid sine døre. Siden åbningen i 1906 voksede mineområdet til et enormt virksomhedskompleks, der bragte tusindvis af minearbejderfamilier arbejde og velstand.

Omkring år 2000 synes der udenom steinhøjden og den gamle OVS-bygning ikke at være meget tilbage. Alligevel er der endnu en beskeden påmindelse om Statsmine Wilhelmina. Ved en gruppe træer står et overgroet, graffiti-besudlet transformerhus. Det er det tidligere lighus, hvor omkomne minearbejdere blev lagt ud.
Da den tidligere minearbejder Martin Herbergs besøger sin gamle arbejdsplads, kan han knap orientere sig på den tomme slette, der ligger foran ham. Intet minder ham om virksomhedskomplekset, indtil han opdager transformerhuset. Ideen vokser om at lave en kapel her. En mindekapel for alle minearbejdere, der er dødeligt omkommet i den sydlimburgske mineindustri.
Et mindested for tidligere minearbejdere og efterladte. Kommunen er entusiastisk, og bispedømmet giver godkendelse. Der oprettes en fond, der påtager sig transformationen. Efter måneders arbejde er det ynkelige byggeri forvandlet til en smuk kapel.
Indvielse følger den 8. september 2002. Mindekapellet for minearbejdere er viet til den hellige Barbara, skytshelgen for minearbejdere. På alteret står også en Barbara-statue, lavet af den tidligere minearbejder Sjef Drummen. Glas-in-blevinduerne er skabt af Ger Bäumler. 'Gluck Auf', dette læser du på to glasmedaljoner.
Med denne hilsen ønskede minearbejdere hinanden en sikker tilbagevenden til overfladen. Det gælder desværre ikke for alle. Navnene på de underjordisk faldne minearbejdere læser vi på plaketterne på hver side af indgangen.
Også de overjordisk omkomne minearbejdere bliver mindet. Deres navne står på en plaket inden i kapellet.

Tourist Board South Limburg (Visit Zuid-Limburg)