Kamperveen

Kamperveen ligger i udkanten mod syd for Kampen. Kamperveen, som indtil 1937 var en selvstændig kommune, dækker et areal på over 2000 hektar.

Navnet 'Campervenne' optræder første gang i et dokument fra året 1092. 't Venne', som området mellem Kampen og Elburg populært blev kaldt, var tidligere et sumpet og ubeboeligt moseområde. Vandbassiner, grøfter, strømme, sandbakker, mose, tørv, mudder og leraflejringer prægede området. Gennem anlæggelsen af diger blev der skabt et relativt oversvømmelsesbeskyttet område (det nuværende 'indland' af Kamperveen). Efter opdyrkningen af dette område blev de anlagte diger brugt som gennemgående sti eller vej. Forskellige sænkninger vidner stadig om de tidligere digebrud som følge af ekstreme oversvømmelser eller stormfloder. Omkring 1200 var det pionerer fra Nordholland, der først bosatte sig på de højereliggende sandede steder i 'veen' syd for Kampen. De begyndte at opdyrke mosejorden, og i området omkring Leidijk opstod der efterhånden små bosætninger. Området blev opdelt i parceller til bebyggelse eller landbrugsformål. Over tid blev jorden for våd til landbrug på grund af sænkning af tørven, og der blev i stedet drevet mere husdyrhold i området.

I det stadigvæk landbrugsprægede område af Kamperveen blev der i foråret 2001 konstateret den smitsomme dyresygdom mund- og klovesyge (MKZ) hos kvæg. Området blev ramt af MKZ-aflivningerne, og på byskiltende blev navnet midlertidigt ændret til –ampervee-. Denne epidemi har haft store konsekvenser for landbrugssektoren.