Jeanne Panne

Jeanne var datter af Jan de Deyster og Cathelijne Goossen. Det er ikke uvæsentligt at nævne, at Jan de Deyster i Sankt Georg blev nævnt som en troldmand.
Jeanne de Deyster giftede sig i 1617 med Jan Panne. Han var bager og drev et bageri på Sinte-Mariestraat, den nuværende Recollettenstraat. Det var et frugtbart ægteskab, hvor Jeanne selv fødte 11 børn. Ti af dem døde en naturlig død. I 1650 var kun Joorkin stadig i live.
Jeanne var ikke analfabet. Hun var en snu handelskvinde, der ikke betragtede det som en alvorlig forbrydelse at undgå skatten på hvede.
Hendes mand døde, da hun var tidligt i femserne. Naturen havde heller ikke været hende nådig. Hun havde modermærker på templerne og låret, hendes krop viste spor af bylder, og under hendes højre øjenbryn havde hun “en rød rund plet”.
Det var Jan Jacobs og moren til Ryckewaert Schroo, der anklagede Jeanne Panne som heks. Både Ryckewaert Schroo og Jan's datter døde efter et besøg af Jeanne.
Efter sin anholdelse blev hun den 10. maj 1650 henvist til torturbænken af borgmesteren og skippene. Før hun blev sat i halsbånd, blev hun undersøgt, hvor der under hendes højre øjenbryn blev opdaget en rund plet, der viste sig at være ufølsom over for de nålestik, man udførte. Stigma diabolicum, tegn på at Jeanne Panne havde indgået en pagt med djævelen, blev fundet. Hun blev sat i halsbåndet kl. 11 om aftenen.
Den 14. maj bekræftede hun “libre ende buuten torture” sine tilståelser. Samme dag blev hun dømt til bålet. Dommen blev udført den 16. maj 1650.
Hvert andet år (2010 - 2012 - 2014 - …) mindes man livet af Jeanne Panne under en storslået Jeanne Panne Festival.

Vl. Toeristisch bezienswaardigheden