Kloster- og skolekompleks søstre af Maria Ingelmunster

Kloster- og skolekomplekset af 'søstrene af Maria Ingelmunster', der går tilbage til den såkaldte "Assemblée des Filles de la Charité", grundlagt i 1769 af pastor P.J. Dufort. Oprindeligt bosætter søstrene sig i et borgerhus på den daværende Meulebekestraat for at indrette en fattigskole. I 1872 og 1882-1883 bygges henholdsvis den såkaldte menighedssal og klasseværelser. Efter befrielsesdagene i 1918, hvor ifølge overleveringen et mirakuløst Marie-billede forhindrede, at hele bygningen blev flammernes rov, tog menigheden navnet 'søstrene af Maria'. Nuværende bygningskompleks fra fjerde kvartal af det 19. århundrede og første halvdel samt tredje kvartal af det 20. århundrede. På gadefronten fra venstre mod højre, kloster- og skolebygning fra det første kvartal af det 20. århundrede med historiserende regionalistisk præg, og en skolebygning fra det første kvartal af det 20. århundrede, der tidligere er mere i overensstemmelse med den nye saglighed. Bagtil ligger kapellet fra 1957. Kloster- og skolebygning bestående af tredive fag, delvist på hævet stueetage og to etager under saddeltag og mansardtag, sidstnævnte med buede tagvinduer (ryg parallel med gaden, mekaniske tegl), henholdsvis for bygningerne fra 1920'erne og kernen fra fjerde kvartal af det 19. århundrede med facadebeklædning fra 1911, se årsten. Til den regionale teglarkitektur hører den systematiske anvendelse af de vertikaliserende Brugge-fag, der beskriver de tilspidsede muråbninger, eventuelt inklusive kældervinduerne. Forskellen mellem den ældste kerne med facadebeklædning fra 1911 og de tilstødende fløje fra 1920 ligger i teglfarven og de noget mere komprimerede proportioner, der blandt andet hænger sammen med bredden af ​​trappegavlen og pilastrene. Opstanden af de tilstødende fløje fra 1920 er desuden præget af en vekselvirkning mellem risalitdannende trappegavle og listegavle. Profileret portal under Marianis, forudgået af en granitskråtrappe; bevaret træ- og jernarbejde (nr. 8). Bagsiden af den højre tilstødende fløj er dog mere moderne opfattet, se stramme rektangulære vinduesregistre. Vinkelret på den ældste kerne med facadebeklædning fra 1911, udbygning af en fløj fra fjerde kvartal af det 19. århundrede under mansardtag med klokketårn. Parallelt med denne fløj løber en klostergang fra 1950'erne til kapellet; vægge åbnet med store rundbuevinduer og dækket af skråtag med synligt bindingsværk. Højre tilstødende klip- og søgeskole angiveligt fra cirka 1925; syv fag på hævet stueetage og tre etager under saddeltag (ryg parallelt med gaden, mekaniske tegl). Symmetrisk opfattet facadekant i linje med den nye saglighed, markeret med risalitter, der stikker op over kronelejet, afgrænset af hjørnepilastre. Store rektangulære vinduer under gennemgående betonbælg. I midterrisalitten, adgangsport i bearbejdet og skrået granitindramning, med ovenfor Marie-billede. Delvist bevaret træværk med en horisontal rudeinddeling. Bag klosteret, orienteret en-sal kleiskapel fra 1957, angiveligt efter design af arkitekt A. Corselis (Ingelmunster). Grundplanen udfolder et skib med syv fag, et smalere kor på én fag med lige afslutning og et sydøstligt beliggende sakristi. Mørk dekorativ mursten; stejle buede skiffer-saddeltage (ryg vinkelret på gaden) og tilsvarende skildetag for sakristiet. Stiliserede regionale elementer i den stejle vestlige gavl på skulderstykkerne er: den store oculus med tung korsinddeling og den firkantede tagruin under telt-tag; de sammenkoblede vinduer, støttebukser og tagvinduer i sidegavlene tilhører samme formudtryk. Sober hvidpudset interiør domineret af betone spidskuppel med båndbuer og mellemliggende stikkappe af tagvinduerne. Spidse bjælker mellem skibet og dokset og skibet og koret. Ingen bemærkelsesværdigt inventar. Foran og bag kapellet, stor klosterhave domineret af hækstrukturer med hækbeuk og nåletræer; bagest Lourdes-grotte og labyrint der munder ud i indhegnet korsbillede. SØSTRENE AF MARIA INGELMUNSTER, Vi fejrer mellem i går og i morgen, 2. juli, 1769-1994, Ingelmunster (brochure).

Onroerend Erfgoed Vlaanderen