Sint-Rictrudiskerk

Sint-Rictrudiskirk

Spring til navigationSpring til søgning

Sint-Rictrudiskirk

Den Sint-Rictrudiskirk er sognkirke for den til den vestflamske kommune Lo-Reninge tilhørende by Reninge, beliggende på Dorpplaats 1a.

Historie[rediger | rediger kildetekst]

Sognet i Reninge er meget gammelt og stammer muligvis fra det 10. århundrede. Sognet viet til Sankt-Rictrudis var underlagt Marchiennes Klostret. I 1140 blev relikvierne af Rictrudis overført til Reninge.

Den daværende kirke blev i 1597 plyndret af de - fra Oostende kommende - Geuzen. Fra 1598-1621 blev kirken restaureret. Det resulterede i en tre-skiblet sen-gotisk hallenkirke. Denne blev den 9. marts 1915 beskudt af tyskerne og blev stort set helt ødelagt. Fra 1921-1923 blev kirken genopbygget under arkitektur af Charles Pil og Henri Carbon.

Bygning[rediger | rediger kildetekst]

Det drejer sig om en tre-skiblet murstens hallenkirke med en tung forhåndsbygget tårn og et pseudotransept. Der er anvendt gult mursten, og soklen er lavet af jernsandsten. Det firkantede tårn flankeres af et firkantet traptorntårn. På brystningen er der fire hjørnetårne med murstensspidse.

Interiør[rediger | rediger kildetekst]

Kirken har et maleri af Matthijs De Visch (første halvdel af 1700-tallet), der skildrer Vor Frue giver rosenkransen til den Hellige Dominicus. Et andet maleri fra det 18. århundrede er et: Den Sidste Nadver. En 18. århundredes statue i forgyldt træ er de af Sankt-Eligius. Fra omkring 1800 er der en hellig Rictrudis, også i forgyldt træ.

Der er nogle mindepaneler for ofrene fra Første og Anden Verdenskrig. Kirkemøblementet er hovedsageligt fra det 20. århundrede.

Kilder, noter og/eller referencer

Inventar over Bygget Kulturarv

Se kategorien Rictrude Church (Reninge) fra Wikimedia Commons for mediefiler om dette emne.

Joris Broché