Slot Plötzkau

Slottet Plötzkau i byen Plötzkau, Sachsen-Anhalt, er et renæssanceslot på stedet for en middelalderlig grevborg. Det blev især kendt som residens for fyrst August af Anhalt, som gjorde det til verdens mindste suveræne stat.
Den middelalderlige runde borg blev første gang nævnt skriftligt i 1049. Bernhard von Hecklingen er sandsynligvis den første grev af Plötzkau. Han grundlagde et benediktinerkloster i det nærliggende Kakelingen. Det antages, at oprettelsen af grevskabet var knyttet til Heinrich IV's borgpolitik. Hans søn Dietrich blev skriftligt nævnt som grev af Plötzkau. Helperich, søn af Dietrich, modtog i 1112 Nordmarken som len fra kejser Heinrich V. I kølvandet på opstanden blandt den saksiske adel mod Heinrich V, som endte med kejserens nederlag i slaget ved Welfesholz i 1115, kunne han dog ikke gøre sine krav gældende. Åbenbart forblev familien tæt knyttet til kejserhuset, for Helperichs søn, Konrad, blev i 1130 igen tildelt Nordmarken. Konrad kunne dog ikke nyde sin ejendom længe, da han faldt i 1133 under kong Lothar I's felttog til Italien. Konrads bror Bernhard, den sidste grev af Plötzkau, omkom i 1147 under det anden korstog.

Wikipedia