Jastorf-kultur

Jastorf-kulturen er et nordcentral-europæisk arkæologisk kulturtrins- og kulturgruppe fra perioden omkring 600 f.Kr. til vores tidsregning, der betragtes som forgængerkultur for Elbgermanerne. Denne kultur blev navngivet af prähistorikeren Gustav Schwantes efter urnegården i Jastorf nær byen Jastorf i Niedersachsen. Bopælsområdet for Jastorfgruppen strækker sig fra den vestlige Altmark i øst til Elbe-bieflyden Seeve i Landkreis Harburg og fra Aller i syd til Ostholstein og Vestmecklenburg i nord.
Bopælsområdet for Nienburgergruppen ligger syd for Aller-Weser-linjen og strækker sig til den mellemøste region. Det omfatter dele af Oldenburg-land og grænser mod øst til bosættelsesområdet for Elbe-Saale-gruppen. Regionen vest for Seeve op til Nordsøen hørte delvist til en formkreds, hvis bosættelsesfokus antages at ligge i Vestholstein. Sydniedersachsen var i perioder underlagt stærkere påvirkninger fra det keltisk prægede Hessiske Bjergland og Thuringen. Imellem grupperingerne eksisterede dog ikke faste grænser.

En særlig position inden for Jastorf-kulturen indtager Nienburgergruppen. Gennem deres område, især over Weser til grupperne af Hallstattkulturen, vil jernteknologien være blevet formidlet til det nordtyske lavland. Det taler for denne antagelse, at der i området omkring den midterste Weser er fundet adskillige genstande, der kan henføres til Hallstattkulturen.

Wikipedia