Tempel i Segesta

Dette doriske tempel er et imponerende eksempel på den antikke græske arkitektur og stammer fra det 5. århundrede f.Kr. Det blev bygget af elimierne.

Det er et af de sjældne eksempler på doriske templer som aldrig er faldet sammen.

Et klassisk dorisk tempel har karakteristiske arkitektoniske elementer: søjler med enkle udekorerede kapitæler, rektangulær grundplan og doriske kapitæler.

Søjlerne i Segesta-templet viser en subtil krumning i deres stammer, kendt som entasis. Dette arkitektoniske element er designet til at skabe en optisk illusion og få søjlerne til at se lige ud, selvom de i virkeligheden er let buede. Det menneskelige øje er følsomt over for optisk forvrængning, især når det ser på lange, lige strukturer som søjler. Når en søjle er helt lige over hele sin længde, kan den visuelt se tom ud i midten. Entasis korrigerer denne optiske effekt.

Templet har seks søjler i fronten og fjorten på siden (9 meter høje), hvilket er en sjælden og usædvanlig proportion i græsk arkitektur. Normalt har græske templer et ligetalligt antal søjler foran og et ulige antal søjler på siderne. For eksempel er et almindeligt design seks søjler foran og tretten søjler på siden, som i Hera-templet i Olympia.

En bemærkelsesværdig egenskab ved Segesta-templet er, at det aldrig blev færdiggjort. Selvom byggeriet blev påbegyndt, mangler det den sædvanlige indre celle (naos), der er karakteristisk for græske templer. Søjlerne mangler også de karakteristiske furer (fløjteagtige spor), der ofte findes på doriske søjler. Måske var antallet af søjler heller ikke fuldstændigt, hvilket kunne forklare den usædvanlige proportion. Templet fik heller aldrig et tag som de fleste græske templer. Dets let forskellige struktur fra de kanoniske græske templer, fraværet af enhver intern struktur (celle, adyton osv.) og faktumet, at det ligger i en ikke-græsk by har afført en heftig debat blandt forskerne. Nogle mener, at dette er et græsk-type produkt til en græsk sekt.

Det, der også taler for et ufærdigt tempel, er følgende (se denne videolink). De fleste arkitektoniske elementer viser stadig elementer, der kun er til stede under bygning og transport. For eksempel har mange af stilobaterne i bunden af søjlerne stadig toppe ("buler") som var ved at blive samlet til kranernes beslag. Disse vil blive fjernet, når arbejdet er afsluttet. Søjlerne i sig selv ville ikke være så glatte som nu. Dette skyldes, at søjlerne stadig er dækket af et beskyttende lag, der beskytter dem under transport. mærkerne er også til stede fra hvor ribbenene senere skulle skæres på søjlerne.

Elimierne blev snart helleniseret: de adopterede den græske livsstil. Som et resultat var Segesta konstant i konflikt med Selinunte, sandsynligvis fordi de forsøgte at etablere en havn ved det Tyrrhenske Hav. Det er muligt, at templet aldrig blev færdiggjort på grund af mangel på midler, der før blev brugt til krige.

Willem Vandenameele