En krokodille uden tænder

mange Haarlem børn kender et rim om en krokodille.

Det går sådan:

Under broen over Spaarne

lå en krokodille

Jeg ville sejle derud

så bed ‘den i min bagdel

Au au au

Hele min bagdel var blå

I Haarlem boede der engang en krokodille, i Spaarne. Det syntes byens indbyggere ikke var et problem, for så holdt deres børn sig da i det mindste væk fra floden. De fleste mennesker kunne ikke svømme så godt, så hvis man faldt i vandet, druknede man. Forældre gentog rimet uendeligt, så deres børn blev bange for den bidende krokodille.

Selvfølgelig gik det engang imellem galt. Så faldt et barn i vandet og blev hurtigt slugt af det store dyr med de skarpe tænder. Nogle gange hørte man ham stadig bøvse efter et solidt barn. Men som årene gik, skete det sjældnere.

Byens indbyggere undrede sig over, hvad der var sket med krokodillen. En modig biolog tog ud på opdagelse i en lille båd. Under en af broerne fandt han en gammel, ynkelig krokodilleunge. ‘Sig mig krokodille, hvad er der galt med dig?’ spurgte biologen. Krokodillen svarede ikke, men åbnede sin mund. Så så biologen, hvad der var galt. Krokodillens tænder var faldet ud af dens mund. Derfor bed den ikke længere børn!

‘Bare rolig, krokodille, jeg vil hjælpe dig,’ sagde biologen. ‘Sig aaa?’ Krokodillen åbnede sin mund så meget som muligt, og biologen tog et målebånd. Han fik lavet et flot tandprotes til krokodillen. Desværre var krokodilletænder ikke til at få fat i, men alligevel var krokodillen glad. Han kunne igen bide børn i deres bagdel, men han spiste dem ikke længere. Siden da er Haarlem blevet meget sikrere.

Haarlem Marketing